21/10/2025

John Mørch Søndergaard

60 år

Teamleder John Mørch Søndergaard, Arla Foods Nr. Vium Mejeri, Videbæk kan den 21. oktober fejre sin 60 års fødselsdag. John blev i 1987 udlært som mejerist fra Mejeriselskabet Vesthimmerland. Efter endt uddannelse aftjente han sin værnepligt, hvorefter han vendte tilbage til mejeribruget – først ved Ranum Mejeri og sidenhen ved Aars Mejeri. I perioden 1989-1990 videreuddannede han sig til mejeritekniker på Dalum Mejeriskole (Kold College). 

Efter afsluttet uddannelse gik turen til Vestjylland, hvor John i en kortere periode var ansat i Osteri 1 på Nr. Vium Mejeri – et ophold, der også blev skelsættende på det personlige plan, da han her mødte sin kommende hustru. 

Johns karriere har været præget af stor faglig bredde og engagement. Han har haft mange år på Arinco, suppleret med perioder ved forsøgsmejeriet i Nr. Vium og hos Danmarks Protein. I 2015 valgte John at søge nye udfordringer uden for Arla, hvilket førte ham til Them Mejeri, hvor han arbejdede i fem år. 

I 2021 vendte John tilbage til Nr. Vium Mejeri, hvor han efter 4,5 år som teamleder for natholdet i Osteri 3 netop er tiltrådt som teamleder for både dag- og natholdet i samme osteri. 

Med 41 års erfaring i det danske mejeribrug – heraf hele 23 år som leder – har John opbygget en betydelig faglig ballast og ledelseserfaring, som han fortsat bringer i spil til gavn for både kolleger og produktionen. 

mejerimedier.dk

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.