01/05/2025

Leif Friis Jørgensen

Direktør Leif Friis Jørgensen, De Økologiske Mejerier – Naturmælk, Øllingegaard og Hårbølle.

25 års jubilæum

Naturmælk rundede for kort tid siden samme omsætning på en måned, som man for 25 år siden havde på et helt år. Denne udvikling har Leif, sammen med dygtige medarbejdere, stået i spidsen for gennem alle årene, og det afspejler på bedste vis hans visionære tankesæt. Den positive udvikling, der har været drevet af en øget efterspørgsel efter økologiske kvalitetsfødevarer igennem mere end 2 årtier, har både, hvad angår tilstrømningen af nye andelshavere til Naturmælk, omsætningsvækst, samt udvidelse af mejerierne, sikret et solidt fundament til fremtiden. Der er fart over feltet og langt de fleste af døgnets timer bruges på mejeridrift og udvikling heraf, til gavn og glæde for både landmanden, samarbejdspartnere og forbrugerne. Gennem årene er der sideløbende brugt tid på bestyrelsesposter i mange forskellige sammenhænge, hvor Leif med sit ukuelige mod har deltaget i at gøre en forskel og sætte nye retninger. Med hans karisma og nytænkning ledsaget af mange ord, er der ikke langt fra tanke til handling. Så skåltalerne forbliver ikke blot tomme ord, men forvandles til handling og initiativer, der skaber forandringer. Med sin visionære ledelsesstil er det gennem årene blevet til store synlige og mærkbare, positive forandringer for de Økologiske mejerier – Naturmælk, Øllingegaard og senest Hårbølle, der alle er kendte brands med gode økologiske fødevarer. Jubilæet skal naturligvis markeres og fejres. Den 2. maj markeres dagen med en jubilæumsfest på Øllingegaard Mejeri.
Jens Krogh, formand for Naturmælk

mejerimedier.dk

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.