Advertisement

Udgivet 13.05.2024
Del på

Alle danske mælkeproducenter har nu klimatjek

Mejeribranchen i Danmark har nu taget det digitale værktøj Klimatjek i brug på tværs af mejeriselskaber og mælkeproducenter.

Mejeriforeningen har haft ansvaret for at udbrede klima-værktøjet Klimatjek til alle danske mejerier og deres mælkeproducenter.  Værktøjet er udviklet af Arla, som har praktiseret modellen i flere år, men nu bredes det gennem Mejeriforeningen ud til resten af mejeribranchen. Det skriver Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.

Klimatjek 2024 har allerede været i gang nogle uger, og de første landmænd har nu indleveret data til systemet. Det er blandt andet data om antal køer, om det foder, de får og om dyrenes gødning – forhold, som har betydning for CO2e-aftrykket. De indtastede data gennemgås af en ekstern klimarådgiver, hvorefter landmanden modtager besked om mælkens aftryk og mulige indsatser for at sænke det. Mod slutningen af året får mejerierne et samlet overblik over CO2e-aftrykket fra den rå mælk, der indgår i produktionen.

- Det er konkret klima-handling, og et vigtigt og ansvarligt skridt mejerierne og deres mælkeproducenter nu tager. Sådan et greb er der mig bekendt ingen andre brancher i Danmark, der har taget, siger Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard Madsen, som fastslår:

- Det er langt fra nyt, at mejerierne har klimamål og arbejder med klima-reduktioner. Det nye er, at der på tværs nu er en fælles model for klimatjek i brug, som mejerierne står sammen om. Det er utroligt stærkt, for det giver ensartet dokumentation af de fremskridt, vi gør i det danske mejeribrug, siger Steen Nørgaard Madsen og uddyber:

- Det helt overordnede mål for os som branche er et lavere klimaaftryk, år for år. Det kan kun ske gennem helt konkret handling på gårdene, for det er forskelligt fra gård til gård, hvad der skal til, og hvad der er muligt. Klimaindsatser for en ko og en mark er ikke ’one size fits all’, og derfor er klimatjek et genialt værktøj. Ved at dokumentere den enkelte bedrifts klimaaftryk pr kilo mælk, bliver det synligt for klimarådgiver og landmand, hvor der kan sættes ind for at gøre aftrykket mindre. Samtidig får mejerierne og mejerisektoren reelle og aktuelle data for aftrykket fra mælkeproduktionen, i modsætning til de nationale standard-data, som er beregnede størrelser og ikke er nye, siger Mejeriforeningens formand.

Kalender

28/05/2024
Arla Korsvej Mejeri
06/06/2024
FOSS i Hillerød

Mærkedage

18/05/2024
40 år
19/05/2024
70 år
19/05/2024
60 år
20/05/2024
80 år
21/05/2024
60 år

Stillinger

Palsgaard: Application Technician – Dairy & Ice-Cream
The headquarters in Juelsminde offers exciting challenges to a new colleague with competencies in dairy and ice cream production.
Mejerist søges til Osteriet på Thise Mejeri
Du vil indgå i et produktionsteam med dygtige og passionerede kollegaer, og hvor vi hjælpes ad med opgaverne. 
Tetra Pak is looking for new graduates
Tetra Pak is looking for highly motivated new graduates for the Future Talent Programme.