Advertisement

Udgivet 14.11.2023
Del på

Coop og Thise fjerner skruelåg fra mælkekartoner

Mange reaktioner fra kunder får nu Thise Mejeri og Coop til at fjerne plasticskruelåg fra de fem mest solgte mælketyper.

EU har bestemt, at alle plastlåg på drikkeflasker og kartoner skal være fastmonteret. Det er besluttet for at minimere det plastik, der ender i naturen.

Men mange kunder synes, det er blevet mere besværligt at hælde mælken fra kartonen. Derfor fjerner Thise og Coop skruelågene og vender tilbage til den gamle måde at åbne mælken på, nemlig ved at åbne selve kartonen. Det sker, så snart det nuværende lager af producerede kartoner er brugt. Det forventes at være omkring 1. marts næste år. Det skriver Thise og Coop i en fælles pressemeddelelse.

- Vi er glade for, at vi så hurtigt har kunnet indgå denne aftale med Thise Mejeri. For så kan vi efterkomme et stort ønske fra vores kunder, og vi kan spare miljøet for meget plast, siger ansvarlighedschef i Coop, Thomas Roland.

- Vi er begejstrede for, at vi i samarbejde med Coop nu fjerner skruelågene fra Änglamark og 365 øko mælken. Vi har ikke skruelåg på vores egne Thise mælkevarianter og bifalder anvendelsen af mindre plast, da det passer godt ind i vores bæredygtighedsagenda, siger adm. direktør Svend Schou Borch, Thise Mejeri.

Plastlågene fjernes fra disse 1 liters kartoner, som er langt de mest solgte:

Øko 365 Skummetmælk og Minimælk, der sælges i 365discount og Økologisk Änglamark Minimælk, skummetmælk og letmælk, der sælges i Kvickly/SuperBrugsen og Dagli´Brugsen/Brugsen.

Mejerimedier skrev i sidste uge, at Arlas overvejer fremtiden for de fastmonterede skruelåg, da man også oplever massiv forbrugerkritik. Se nyheden HER

Kalender

Mærkedage

01/12/2023
40 år
01/12/2023
25 års jubilæum
01/12/2023
25 års jubilæum
03/12/2023
60 år
10/12/2023
25 års jubilæum

Stillinger

Mejerikompetencer søges til Tetra Pak
Mejerist, mejeritekniker, ingeniør med erfaring fra mejeriindustrien, gerne med membranfiltrering, søges til spændende stilling med fokus på projektering og salg.
Meelunie GPI søger operatører til produktion i Hedensted
Først i det nye år starter produktionen af protein baseret på hestebønner.
Arla Foods Ingredients søger R&D-tekniker til Nr. Vium
Bliv en del af et spændende udviklingsteam i AFI’s nye innovationscenter i Nr. Vium.