Advertisement

Udgivet 09.06.2024
Del på

Euroman: Danmark løber tør for Gammel Knas

Arla Unika kan ikke følge med efterspørgslen af osteklassikeren, og der går to år før en større produktion slår igennem, siger Sofie Biltoft Riis til Euroman.

At gourmetoste er blevet en vigtig del af det danske cafeliv, fremgår af fredagens artikel på Euroman, som har talt med direktør for Arla Unika, Sofie Biltoft Riis. Mediet har tilsyneladende bemærket, at flere københavnske cafeer har problemer med at servere tidens hotte cafeklassiker – bolle med ost – også kaldet BMO. Og den skal gerne være med Gammel Knas, som ifølge artiklen er blevet en knap vare, da Arla har svært ved at følge med efterspørgslen. Med en lagringstid på godt to år, er det svært hurtigt at lukke dette hul, forklarer Unika-direktøren, som erkender, at man risikerer mangel på den populære ost helt frem til 2026.

- Vi har sat cirka 50 procent mere over, end vi gjorde sidst. Men jeg kan også konstatere, at vi får ekstremt mange opkald lige nu fra kaffebarer, der står og mangler den Gammel Knas, de plejer at sælge så meget af, siger Sofie Biltoft Riis til Euroman.

Det fremgår i øvrigt af www.arlaunika.dk, at flere andre oste som Rød Løber og Kry aktuelt er udsolgt.

Læs mere på Euroman: Breaking! Danmark løber snart tør for Gammel Knas - Euroman

Foto: Arla Unika

Mærkedage

19/06/2024
60 år
20/06/2024
75 år
22/06/2024
60 år
24/06/2024
60 år
25/06/2024
60 år

Stillinger

Palsgaard: Application Technician – Dairy & Ice-Cream
The headquarters in Juelsminde offers exciting challenges to a new colleague with competencies in dairy and ice cream production.
Mejerist søges til Osteriet på Thise Mejeri
Du vil indgå i et produktionsteam med dygtige og passionerede kollegaer, og hvor vi hjælpes ad med opgaverne. 
Tetra Pak is looking for new graduates
Tetra Pak is looking for highly motivated new graduates for the Future Talent Programme.