
Hjem-Is bliver til Fråst og får flere færdigretter
Hjem-Is-konceptet på fire hjul stammer tilbage fra 1976, men har siden 2017 været en del af Mejerigården i Thisted. Som igen ejes af Food Union, som har hovedkontor i Letland. Nu får konceptet og de mange blå salgsbiler nyt navn, da man fremadrettet vil hedde Fråst. Samtidigt bebuder koncernen, at man fortsætter med at lave et bredere varesortiment, hvor frosne færdigretter vil fylde mere i de blå isbiler.
- Når du fremadrettet hører den velkendte klokkelyd klimte ude fra vejen, mødes du af en Fråst-bil med det nye sortiment om bord og Hjem-Is. Og jeg kan allerede nu røbe, at vi har flere måltider på vej fra andre køkkener end det italienske, sigerTorben Meng (foto), der er nordisk direktør for Fråst, til Detailwatch.
Mediet skriver, at ambitionen med Fråst er at sikre Hjem-Is-bilerne et bredere og mindre sæsonbestemt sortiment af også frosne måltider. Størstedelen af salget og indtjeningen ligger i midten af året, hvorfor Fråst nu gerne vil udvide den yderligere.
- Markedet for nemme måltidsløsninger er i hastig vækst. Vi har både fødevareproduktionen og ikke mindst en effektiv distribution. Derfor udfordrer vi nu markedet med denne store omlægning under nyt navn, siger Torben Meng.
Læs mere på Fråst hjemmeside HER
Kalender
Mærkedage
- 1 af 2
- næste ›