Advertisement

Udgivet 02.06.2023
Del på

Mejeribranchen tror på metangasløsninger

Mælk, klima og Poul P samlede 140 deltagere til Mejeribrugets Dag i Herning, hvor Mejeriforeningen, Arla og Aarhus Universitet gav bud på muligheder i klimastrategien. Og så var Thise-direktør Poul Pedersen på scenen i et underholdende afskedsinterview.

Mejeribrugets Dag blev torsdag afviklet i en ny form med et fagligt program kombineret med smagsprøver og god plads til netværksarbejdet og tid til et glas mælk i anledning af World Milk Day.  Udover en grundig statusgennemgang af klimaindsatsen var Thise Mejeris administrerende direktør Poul Johannes Pedersen (i midten af foto) inviteret op på scenen, da han i en alder af 67 år har valgt at trække sig fra direktørposten i løbet af efteråret. Anne Sofie Espersen (th. i foto), presserådgiver i Landbrug & Fødevarer samt skuespiller, havde fornøjelsen af at interviewe Poul Pedersen, som har været et fyrtårn og bærende kraft i udviklingen af økologisk mælkeproduktion i Danmark.

Det blev en fornøjelig rundtur i en spændende karriere, hvor hovedparten har været på fødestedet på Salling, hvor han overtog faderens mejeri, Dybbækdal, og var med til at starte Thise Mejeri op.

Poul Pedersen rundede interviewet af med en opfordring til fremtidens mejerifolk om at bevare det tætte samarbejde og bruge hinanden, når der var udfordringer.

- Bliv nu ved med arbejde sammen, lød det fra den scenevante direktør, som modtog klapsalver fra de 140 deltagere samt et skulderklap fra dagens ordstyrer, Søren Jensen (tv. på foto), formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer.

Og samarbejde bliver der brug for, hvis mejeribruget skal lykkes med at knække de aktuelle klimaudfordringer i overensstemmelse med målsætningerne Paris-aftalen. Det fremgik af indlæg fra Mejeriforeningens direktør, Henrik Damholt Jørgensen, Arlas senior sustainable manager, Jan Dalsgaard Johannesen og forsker Mette Olaf Nielsen fra Aarhus Universitet.

Forskning og nye fodertilsætningsprodukter giver dog håb og tro på, at metangasudledningen vil kunne reduceres med op til 1/3 på den korte bane, lød det i Mette Olaf Nielsens indlæg.

Læs mere om dagens indlæg på www.mejeri.dk HER

Foto: Mejeriforeningen

Kalender

23/08/2024
Skanderborg Golfklub
23/09/2024
Grønvang/Dragsbæk

Mærkedage

21/07/2024
60 år
22/07/2024
50 år
22/07/2024
60 år
25/07/2024
60 år
26/07/2024
40 år

Stillinger

Palsgaard: Application Technician – Dairy & Ice-Cream
The headquarters in Juelsminde offers exciting challenges to a new colleague with competencies in dairy and ice cream production.
Mejerist søges til Osteriet på Thise Mejeri
Du vil indgå i et produktionsteam med dygtige og passionerede kollegaer, og hvor vi hjælpes ad med opgaverne. 
Tetra Pak is looking for new graduates
Tetra Pak is looking for highly motivated new graduates for the Future Talent Programme.