
Mejeribrugets Dag tager form – skal I på podiet?
Mejeribrugets Dag 2024 udvikles fortsat i det nye samarbejde mellem Mejeriforeningen og Danmarks Mejeritekniske Selskab. Visionen er stadig at skabe et mødested for mejeriindustrien, hvor mejerifaglighed, netværk og vidensdeling bidrager til en stærk og konkurrencedygtig mejeriindustri.
Sidste år var første gang i det nye setup efter kredsudstillingernes ophør, hvor fokus var faglige oplæg om klimaaftrykket.
I det kommende år opprioriteres leverandørernes muligheder for at kommunikere med mejeribranchen, idet talerstolen i første modul er reserveret til oplæg fra leverandørerne. Disse kombineres med små stande, der giver mulighed for yderligere dialog.
Programmet består af følgende moduler, som kan købes samlet eller enkeltvis:
09.30: Merværdi og vækst gennem mejeri- & leverandørsamarbejde. Oplæg fra podiet kombineret med virksomhedsstande.
12.00: Frokost – virksomhedsstande
14.30: Kaffe – virksomhedstande
15.00: Temapræsentation v/Mejeriforeningen
16.30: Udstilling og smagning af mejeriprodukter - virksomhedsstande
18.00: Netværksmiddag
Interesseret i stand eller at oplæg?
Alle leverandører til mejeriindustrien og øvrige interessenter inviteres til at fremsende et paper med kort introduktion af produkt eller service for deltagerne på Mejeribrugets Dag den 13. marts 2024 i MCH Messecenter, Herning. Vi vil meget gerne have en tilkendegivelse inden 30. november.
Kontakt – Jette Rohde, jro@mejeriforum.dk. Tlf: 5124 2476
Kalender
Mærkedage
- 1 af 2
- næste ›