Advertisement

Udgivet 22.03.2022
Del på

Russisk emballagepåtegning betyder stop for Kefir i Sverige

Arla stopper med at sælge Kefir i nuværende emballage, da man ikke ønsker associationer til Rusland med et produkt, som er 100 pct. svensk. Produktet kommer tilbage med ny emballage, skriver Foodsupply.se

Det syrnede mælkeprodukt, Kefir fra Arla Foods, tages nu af hylderne i de svenske butikker. Det sker som konsekvens af invasionen i Ukraine, da Arla således ikke ønsker at blive forbundet med Rusland. Derfor skal produktet have ny emballage, inden de svenske forbrugere atter kan købe produktet. Det skriver Foodsupply.se med henvisning til Dagens Nyheter.

- Det er rigtigt, at Arla har valgt midlertidigt at stoppe salget af Kefir. Produktindholdet er 100 procent svenske råvarer, men emballagen er forbundet med Rusland på en måde, som vi ikke anser for passende under de nuværende omstændigheder, skriver kommunikationschef Caroline Elisabeth Starck i et mailsvar til Dagens Nyheter. Emballagen rummer påskriften ’Din ryska filkultur’ (’din russiske tykmælkskultur’) og et billede af den Røde Plads i Moskva.

Et andet flødeprodukt med russiske aner, Smetana,  forbliver på hylderne indtil videre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Arla Danmark, om man har lignende overvejelser i Danmark.

OPDATERET KL. 13.20:

Arla Danmark tilføjer: 

Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er russisk kultur eller mad, vi henviser til her, men det regime, der startede krigen i Ukraine. Derfor har vi også, som mange andre virksomheder, suspenderet vores forretning i og til Rusland samt doneret 1 million EURO til Røde Kors.

Se nyheden på foodsupply.se HER

Kalender

Mærkedage

10/12/2023
25 års jubilæum
11/12/2023
40 år
11/12/2023
60 år

Stillinger

MMS Nordic søger projektleder
MMS Nordic søger en struktureret og positiv person med teknisk baggrund inden for design af procesudstyr til en ledig stillings som projektleder i Silkeborg.
Mejerikompetencer søges til Tetra Pak
Mejerist, mejeritekniker, ingeniør med erfaring fra mejeriindustrien, gerne med membranfiltrering, søges til spændende stilling med fokus på projektering og salg.
Meelunie GPI søger operatører til produktion i Hedensted
Først i det nye år starter produktionen af protein baseret på hestebønner.