Vi er nu nået til del 3 af mejeriingeniør Malthas erindringer.
Denne gang omhandler det livet i Ålsø i 20’erne.
Uddrag fra artiklen:
“Men også i min barndom var der en verden uden for Ålsø Mejeri, men den var ikke stor.
Ålsø station var centrum i denne verden. Mejeriet blev bygget netop på det sted, fordi stationen lå der. […]
For at forstå det må man huske, at 1920’erne var før bilismens tid. Javel, bilen var opfundet, men den var absolut ikke i folkeeje.
I min barndom kunne bilerne i Ålsø sogn tælles på én hånd. Jeg husker at når vi om søndagen havde fået vores eftermiddagskaffe, kunne far sige: “Skulle vi ikke gå en tur op til landevejen og se en bil”.”