29/04/2024

Danskerne drak mere øko-mælk i 2023

Salget af økologisk drikkemælk steg, mens økologisk ost, smør og syrnede produkter faldt en smule, skriver mejeri.dk

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologisk drikkemælk er steget med 7,9 procent til i alt 128.000 tons i 2023, mens omsætningen samtidig er steget med 12 procent. Der skriver Landbrug & Fødevarer på mejeri.dk

– Det er meget glædeligt, at salget af økologisk drikkemælk er steget igen efter et markant fald i 2022. Det viser, at forbrugerne gerne vil betale lidt ekstra for, at mælken kommer fra økologiske køer og gårde, med de særlige værdier, der er bygget ind i økologien i form af blandt andet køer på græs, siger Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Sektor Mejeri, Landbrug & Fødevarer, Økologi.

Til gengæld viser tallene en lille nedgang i salget af økologiske syrnede produkter og smør i både mængde og omsætning i forhold til året før. Osten faldt lidt i mængde, men steg i værdi.

Samlet set steg salget af økologiske mejerivarer med 4 procent til i alt 3,45 mia. kroner i omsætning hos detailhandlen og med 3,4 procent i mængde. Det gør mejeriprodukterne til den næststørste økologiske fødevaregruppe i detailhandlen i 2023, kun overgået af frugt og grønt.

– Det viser, at mejeriprodukter – og de økologiske køer og mejerier – er centrale for økologiens position i Danmark og i danskernes køleskabe. Der gøres meget hos mejerierne for både at sikre danskernes hverdags-produkter i form af for eksempel den økologiske drikkemælk, men samtidig er der også fokus på at udvikle nye økologiske produkter, siger Ejvind Pedersen.

Læs mere på mejeri.dk HER

Eller gå direkte til Danmarks Statistik HER

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2025
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.