Årsregnskabet for Andelssmør Amba viser den højeste acontopris i mange år
De danske mejeriers fælles selskab Andelssmør Amba viser en boomende indtjening til de mejerier, der laver smør med de traditionsrige Lurblæsere på til verdensmarkederne. Det skriver netmediet Fødevarewatch.
Acontoprisen for smør startede året på 47 kr., men steg gennem 2024 til 55 kr., hvilket giver en stigning på 17 procent, som betyder en efterbetaling 75 øre pr. kg. I gennemsnit indkasserede mejerierne en acontobetaling på 50,98 kr. pr kg i 2024, mod 48,46 kr. året før.
– Stigningen er foreløbig fortsat ind i 2025, og i 1. halvår forventes acontoprisen at kunne udvise en svagt stigende tendens, udtrykker selskabet i ledelsesberetningen til årsregnskabet for 2024.
Den samlede omsætning ramte rekordhøje 4,564 mia. kr., som både skyldes prisstigninger og stigende salg.
Siden 2012 har Arla Foods ejet Lurpak-brandet, og de producerer i dag 98 ud af 100 pakker Lurpak. Aftalen indebærer dog, at samtlige danske mejerier kan producere Lurpak og sælge det via Andelssmør Amba til verdensmarkederne. Denne mulighed gør både Thise, Nørup og Bornholms Andelsmejeri brug af.
Du kan læse hele nyheden her. (Kræver abonnement)
Foto: Adobe Stock