Arla giver et bud på de fem mest populære madtrends, der hittede på sociale medier i året, der gik.
Arla følger tendenser indenfor madvaner og madlavning meget tæt, ikke mindst på de sociale medier, som har fået stor indflydelse på vores præferencer. I en pressemeddelelse opstiller Arla en top fem over de mest populære madtrends, der gik viralt i 2024.
1. Hytteost topper hitlisten
I 2024 blev hytteost en favorit verden over. Hytteost-dip, fladbrød lavet på hytteost (foto) og opskrifter som boller, vafler og endda is har taget verden med storm. Næsten 3 mio. mennesker søgte efter Arlas opskrift på hytteost fladbrød. Hasttagget ‘Cottagecheese’ er blevet brugt mere end 630.000 gange på Instagram.
2. Kartoflen
På 2. pladsen over de mest sete madstrends i dette år findes kartoflen, som har fået renæssance via nye opskrifter som kartoffelwraps og smashed kartoffeltærte.
3. Chooped food
På en 3. plads kommer såkaldt ‘chopped food’ – eller hakket mad. Først kom den virale chopped salad, fulgt af chopped sandwich. Arlas opskriftunivers har haft stor succes med en chopped bagel-version med flødeost, laks, agurk og kapers, der har fået næsten 1 million visninger på Instagram.
4. Agurketid
På 4. pladsen kommer en agurkesalat, lanceret af influenceren Logan Moffitt, der delte sin opskrift på marinerede agurker på de sociale medier med stor succes. Agurker blev skåret i skiver, marineret med smagsgivere og rystet sammen.
5. Gamle opskrifter
På femtepladsen kommer tendensen med at influenserne deler personlige familie-opskrifter. Anna Pauls tyrkiske pastaret og Erica & Morgans russiske kandiserede tranebær er eksempler på, hvordan traditionelle opskrifter kan få nyt liv og blive moderne hits.
Læs pressemeddelelsen HER
Foto: Arla