Arla Foods og DMK Group
17/06/2025

Fusionen mellem Arla og DMK skal til afstemning i indeværende uge

Det er dog ikke mange andelshavere, der har engageret sig i processen op til afstemningen. Meget naturligt, mener Arlas formand

Arlas folkevalgte skal onsdag i denne uge stemme om, hvorvidt mejerikoncernen skal fusionere med tyske DMK og dermed skabe Europas største andelsmejeri.

De folkevalgte i Arlas repræsentantskab har engageret sig i processen, mens man ikke kan sige det samme om de øvrige andelshavere. Det er der dog en ganske naturlig forklaring på, mener Arla Foods formand, Jan Toft Nørgaard. I et interview med netmediet AgriWatch, siger han:

– De folkevalgte har engageret sig ret kraftigt, og vi har også haft møder for de øvrige andelshavere i løbet af foråret. Der har vi nok kun haft mindre end 10 pct. af andelshaverne forbi til fysiske møder, og det tror jeg er helt naturligt, for de har jo lige for et år siden valgt nogle mennesker til at varetage deres interesser. 

Selvom andelshaverne har været mindre tilbøjelige til at møde op til de fysiske møder, har Arla Foods klædt ejerne godt nok på, mener Arla-formanden. Han peger blandt andet på, at andelsmejeriet er kommet med skriftlig information til andelshaverne. 

– Vi har gjort vores forarbejde rigtig godt, men man kan aldrig vide sig sikker – det er også det skønne ved et demokrati. Alle ejere har haft chancen for at møde os, og alle de folkevalgte har været indkaldt og kunnet stille spørgsmål og få svar. Møderne er jo kun én af de metoder, vi har brugt, vi har også informeret grundigt på skrift, og det tror jeg har besvaret rigtig mange af de spørgsmål, der måtte være, siger Jan Toft Nørgaard. 

For at fusionen mellem DMK og Arla kan gå igennem, skal begge selskabers repræsentantskaber stemme om beslutningen, hvilket sker onsdag i indeværende uge. Derudover skal der også stemmes om beslutningen i DMK’s hollandske datterselskab Doc Kaas, hvor det er krævet, at 66 pct. stemmer ja. I både Arla og DMK’s repræsentantskab skal 75 pct. af de fremmødte stemme ja, for at fusionen går igennem. 

Herefter skal konkurrencemyndighederne godkende fusionen, hvilket forventes at ske senere på året. 

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2025
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.