Matchmaking event 2025
02/05/2025

Hvem er det rigtige match?

Dette års Matchmaking Event løb af stablen hos Novonesis i Hørsholm. Industrien, kandidatstuderende og nyuddannede mejeriingeniører satte hinanden stævne

Mejerier og virksomheder med interesse i mejeriindustrien præsenterede sig selv over for de 31 Msc.-studerende og nyligt dimitterede mejeriingeniører, som havde tilmeldt sig eventet.

Virksomhederne bød sig selv til over for de studerende i den første del af eventet, senere fik de studerende mulighed for at byde sig til over for virksomhederne, da Dinnerdate gik i gang. Her blev repræsentanter for mejerier og virksomhederne fordelt ud over de seks borde, mens de studerende udfyldte de resterende pladser. Mellem hver ret skiftede de studerende så bord, så de kunne komme rundt og få talt med flest muligt og få svar på deres mange spørgsmål.

Der var godt humør under hele eventet, som sluttede kl. 21.00

Eventet blev afholdt hos Novonesis, Hørsholm, med følgende mejerier og virksomheder som deltagere: Novonesis, Q-interline, GEA, Arla Foods, Arla Foods Ingredients, Niras, MMS Nordic, AFRY og IFF.

Det er IbM – Industrien bag Mejeriingeniøruddannelsen – der står bag Matchmaking Eventet. IbM består af en række mejerivirksomheder og selskaber i følgeindustrien samt foreninger.
Sammen med KU Science arbejder IbM, med støtte fra førende medlemsvirksomheder i branchen, for at videreudvikle mejeriingeniøruddannelsen, så den fortsætter med at være spændende, international og erhvervsrelevant – og så antallet af kandidater dækker industriens behov for kvalificerede mejeriingeniører.

Foto: Mejerimedier

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2025
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.