11/08/2025

Indskærpelse for manglende vedligeholdelse

Bornholms Andelsmejeri har ikke fulgt tilstrækkeligt op på kritik fra Fødevarestyrelsen. Det fortæller TV2 Bornholm.

Da Fødevarestyrelsen besøgte Bornholms Andelsmejeris i juni, konstaterede styrelsen en række vedligeholdelsesmæssige mangler. Ved et genbesøg den onsdag den 6. august, havde mejeriet ikke fulgt tilstrækkeligt op på den indskærpelse, der blev givet. Det fremgår af kontrolrapporten.

”Virksomheden har delvis foretaget udbedringer påtalt under kontrolbesøget, men en række forhold er ikke bragt i orden. Det indskærpes, at overflader der ikke kommer i berøring med fødevarer, i lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes fødevarer, skal holdes i god stand og være lette at rengøre og om nødvendigt desinficere,” kan man læse i rapporten.

Per Olesen, der er direktør i Bornholms Andelsmejeri, fortæller til TV Bornholm, at der er tale om et enkelt tilfælde, der ikke er blevet rettet op endnu, nemlig nogle borehuller i en flisevæg, som følge af, at der er sat en ny linje ind.

– Vi har lavet en plan med Fødevarestyrelsen for, hvornår det skal laves. Fliserne skal laves og fikses i væggen, siger direktøren.

Læs artiklen på TV2 Bornholm HER

Foto: Foto: Bornholms Andelsmejeri

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2025
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.