På Økologisk Landsforenings generalforsamling fredag 7.marts lovede fødevareminister Jacob Jensen (V), at han vil skabe mere stabile rammer om spisemærket
Fremtiden for Det Økologiske Spisemærke har været omgærdet af usikkerhed de seneste par år. I 2023 manglede finansieringen af spisemærket på finansloven, men i sidste øjeblik fandt politikerne en løsning.
Da der var uro omkring spisemærket, fik jeg det også at vide og tak for det, for man kan altid blive klogere, sagde fødevareminister Jacob Jensen (V), da han fredag holdt tale til Økologisk Landsforenings (ØL) generalforsamling på Gram Slot.
Ifølge nyhedsmediet økologisk.nu lovede han samtidig de ca. 200 tilhørere at skabe ro om mærket.