04/12/2024

Retten har talt: Havredrik er ikke mælk

Svenske Oatly taber epokegørende retssag ved britisk domstol. Havredrik-selskabet må ikke længere bruge sin mærkning ’Post Milk Generation’ på kartonerne.

Den svenske producent af havredrik, Oatly, må ikke længere bruge sit markedsføringsslogan “Post Milk Generation” på sine kartoner. Det skriver Dairy Reporter og referer til en afgørelse ved den britiske appeldomstol i november.

Afgørelsen begrundes med, at brugen af ordet “milk” i varemærket strider mod både britiske varemærkeregler og EU’s artikel 78(2) i forordning nr. 1308/2013, som forbeholder mejeribetegnelser til produkter fremstillet af animalsk mælk.

EU-reguleringen definerer mælk som “den normale yversekretion opnået fra en eller flere malkninger uden nogen tilsætning eller fratagelse.” Reglerne forbyder også brugen af betegnelser som valle, fløde, smør og yoghurt til at beskrive plantebaserede produkter.

Afgørelsen har vidtrækkende konsekvenser for plantebaserede fødevaremærker i Storbritannien. Den gør det i praksis ulovligt for alternative mejerimærker at bruge traditionelle mejeribetegnelser i markedsføringen og sikrer, at disse betegnelser forbliver eksklusive for animalske produkter.

Bryan Carroll, general manager for Oatly UK & Ireland, var skuffet og kritiserede afgørelsen som en forhindring for forbrugerens valg og bæredygtighedsindsatser.

  • At gøre det sværere at markedsføre mejeri-alternativer gavner kun Big Dairy. Deres kyniske forsøg på at hæmme konkurrence modsiger britiske forbrugeres interesser, skaber ulige konkurrencevilkår for plantebaserede produkter og forsinker fremskridt mod mere bæredygtige kostvaner,” sagde Carroll efter dommen.

Læs mere i Dairy Reporter HER

Foto: Oatly

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2025
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.