Skånemejerier fortsætter med at investere i produktionskapacitet. I alt investerer virksomheden over 250 millioner svenske kroner i løbet af de næste to år for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel på blandt andet kvark og ost
30 procent af Sveriges fødevareproduktion foregår i Skåne-regionen. Skånemejerier er en vigtig del af dette spisekammer og fortsætter nu med at investere i fremtiden.
– Vi befinder os i en ekspansiv fase, og opruster vores produktion yderligere. Behovet har faktisk aldrig været større, og som skånsk fødevareproducent spiller vi en vigtig rolle for hele landets fødevareforsyning og -sikkerhed. Vi har også et ansvar for at fremme udviklingen af sunde og bæredygtige madvaner i hele Sverige, siger Cecilia von Perglas, administrerende direktør for Skånemejerier.
Som følge af de seneste års “kvarkboom” har Skånemejerier investeret i at øge produktionskapaciteten af kvark med 50 procent på mejeriet i Malmö – med det samme – og samtidig skabe mulighed for yderligere udvidelse. En investering, der også medfører mere energi-genvinding, mindre spild, færre udledninger og færre transporter.
– Svenskerne elsker kvark og helst svensk kvark, men de sætter også pris på variation. Der skal være mange forskellige smagsvarianter og konsistenser; med og uden frugtstykker, sødere, mere syrlige. Vi udvider produktionen af Lindahls kvark for at kunne imødekomme alle målgrupper, samtidig med at vi sætter fart på vores bæredygtighedsarbejde for at reducere vores miljøpåvirkning, siger Tintin Mattsson, fabrikschef i Malmö.
Svensk kvark minder om islandsk skyr, som vi spiser i Danmark, men er fremstillet med en anden bakteriekultur.
Skånemejerier investerer også i sine faciliteter i Kristianstad for fortsat at være en drivkraft i den svenske osteindustri med fokus på høj kvalitet. Grillosten Pannoumi®, den cremede hårdost Rike® og senest hårdosten Ära™ er tre eksempler på innovationer fra Skånemejerier de seneste år.
Læs hele pressemeddelelsen her.
Foto: Skånemejerier