14/06/2024

Bedrifter med mælk overhaler grise

I 2023 var der 2228 bedrifter med malkekøer, mens 2131 besætninger havde grise, skriver Landbrugsavisen.

I 2023 var der 2228 bedrifter med malkekøer, mens 2131 besætninger havde grise, skriver Landbrugsavisen.

I 2023 tippede balancen mellem bedrifter med malkekøer og grise i køernes favør. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2023 var der således 2.228 bedrifter med malkekøer og 2.131 bedrifter med grise. Året før stod det næsten lige, men stadigvæk med lidt flere grisebedrifter, nemlig 2.399 mod 2.384 bedrifter med malkekøer. Det skriver Landbrugsavisen.

I statistikbanken er der tal tilbage fra 2006 og i alle årene frem til 2022 har der været flest grisebedrifter. I 2006 var forholdet mellem køerne og grisene 3:4, nemlig knap seks tusinde landbrug, hvor man malkede køer mod næsten otte tusinde, hvor der blev passet grise. Fra 2013 følges bedrifterne stort set ad, men dog stadig med en lille overvægt af grisebedrifter.

I løbet af det sidste år – altså fra opgørelsen i 2022 til de seneste tal fra 2023 er der nedlagt 156 bedrifter med malkekøer, svarende til en tilbagegang på 6,5 procent, mens 268 grisebedrifter blev lukket, svarende til et fald på 11 procent.

Læs hele artiklen om statistisk udvikling i dansk landbrug på landbrugsavisen: For første gang: Flere bedrifter med malkekøer end grise | LandbrugsAvisen

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2024
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.