Berte blev sendt til Kenya for første gang i 2018 sammen med andre ildsjæle. Her ventede dem en særlig vanskelig opgave – nemlig at ændre den kenyanske mejerikultur. I tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen skulle Berte og resten af gruppen sørge for at skabe struktur for mejeribruget i Kenya – og der skulle der til tænkes i nye, utraditionelle baner.
I en tidslomme
Berte har rejst i store dele af verden, men der findes intet sted som Afrika. Landet er som en tidslomme, hvor udvikling står stille.
Med et forældet og minimalt udvalg af udstyr gav gruppen sig alligevel i kast med at analysere den lokale mælkekvalitet for senere at kunne forbedre den. Det lykkedes efter en del søgen på Youtube og Google samt konsultationer hos ældre mejerifolk, at få tilpasset deres viden til det tilgængelige udstyr.
På trods af at Berte blev stillet over for en fremmed og ældre form for produktion og branche, gav hun ikke op. Berte har nemlig arbejdet i andre ikke-så- udviklede mejerilande som Peru og Det Indre Mongoliet. Hun ved, at med hårdt arbejde kan det lykkedes at forbedre mælkekvalitet. Derfor har hun rejst til det afrikanske land hele fire gange for at tilbyde sin hjælp – kvit og frit.
”Hvorfor være frivillig? Det er ikke svært. Jeg tænkte ikke så meget over det. Der står bare ‘Berte’ på det projekt – og det har været en helt fantastisk rejse på flere planer. Vi har været en del af flere faser og udføret diverse analyser, som i sidste ende har en stor betydning for lokale, såvel små landmænd med 2 køer og mejerifolk fra de allermindste gårdmejerier til helt store mejeriselskaber”.
På trods af kulturforskelle
Udover det svære analysearbejde, skulle Berte også undervise de lokale mejerister. Og det resulterede i, at Berte lærte flere Kenyanske mejeriuddannede kvinder at kende. Enkelte har hun endda fået et særligt nært forhold til. Kontakten blev derfor også vedligeholdt, selv efter Berte landede i Danmark.
”En speciel ting, jeg vil fremhæve fra mine rejser, er de kenyanske mejerikvinder. Jeg har fået lov til at lære dem at kende både personligt og fagligt. Vi er faktisk blevet så tætte, at de også besøger os og vores familier, når de har været på træning i Danmark.”
Netop lokale kulturforskelle og livsbetingelser er Bertes største motivationsfaktor, og grunden til, at hun har taget rejsen flere gange.
“Jeg oplevede resultaterne af klimaforandringer på tæt hold og fik indsigt i, hvordan det påvirker de enkelte familier. Det var en aha-oplevelse at se, hvordan Kenyanerne tilsyneladende er tilfredse og glade, trods meget lav levestandard – og det er kun sundt at opleve.”
For selvom kulturforskellene er store, har Bertes hårde arbejde resulteret i nye oplevelser og venskaber for livet.
Cv:
Download vores app her