Personportræt

Dagmar F. Pedersen

Mælkeritidendes sekretariat administrerer en række organisationer og foreninger i mejeribranchen og er dermed talerør for mange i branchen. Foreninger og organisationer fyldt med ildsjæle, der brænder for deres arbejde og for den danske mejeribranche. Her kan du læse om én af dem.

Dagmar F. Pedersen er medlem af bestyrelsen for Dansk Mejeriingeniør Forening, som er en af foreningerne bag Mælkeritidende.

”Dansk Mejeriingeniør Forening er både en faglig forening og en fagforening. Det er en forening, der arbejder på begge fronter for at forbedre mulighederne og vilkårene i den danske mejeribranche. Mit bestyrelsesarbejde er værdifuldt for mig, fordi jeg er med til at fremtidssikre branchen,” fortæller hun.

En lille branche, der føles som en familie

”Jeg er født og opvokset på en gård og har derfor altid interesseret mig meget for mejeri og landbrug. Egentligt lå det altid i kortene, at jeg skulle arbejde med landbrug, men ved en tilfældighed endte jeg i mejeribranchen i stedet. Og det er jeg glad for.

Mejeribranchen er jo stadig en del af landbrugssektoren og producerer en række fantastiske produkter. Det er også en moderne branche, der er kendetegnet ved, at vi spiller aktivt med på de krav, som omverdenen stiller til os og fremstiller tidssvarende produkter, der løbende udvikler sig.

Det er også en lille branche, hvor man hurtigt føler sig som en del af en familie. Alle kender hinanden på kryds og tværs – uanset om de er ansat ved konkurrenter eller arbejder udenlands. Der er et sammenhold på tværs af arbejdspladser og professioner, og vi mødes alle til konferencer og mejeriudstillinger. Det er meget unikt – og helt fantastisk!” siger Dagmar.

Mælkeritidende opdaterer os alle

Mælkeritidende spiller ifølge Dagmar også en helt særlig rolle i den danske mejeribranche:

”Mælkeritidende er et medlemsblad, men også et elektronisk nyhedsbrev, der lander direkte i indbakken. Det er et vigtigt medie, der samler branchen. Samtidig holder de udvalgte nyheder og faglige emner os opdaterede og sørger for, vi har fingeren på pulsen. Det er en slags bouillonterning af væsentlige nyheder, hvor al støjen er filtreret fra. Og det synes jeg er væsentligt,” afslutter Dagmar.

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Til dig

hvor end du er

Download vores app her

Copyright ©
2024
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.