Gisle Nordlund: en mejerileder med udlængsel

Gisle Nordlunds karriere havde sin spæde start, da han i 60’erne samlede mælk ind hos de lokale bønder sammen med sin far. Siden har den budt på en lang række lederstillinger på forskellige mejerier – og især udlandseventyrene har altid draget ham.

Et af de første minder, Gisle har fra mejeribranchen, er fra da han som lille dreng hjalp sin far med mælkeindsamlingen til det lokale mejeri:

“Det var så spændende for mig. Synet af de store, dampende mælkespande, de larmende, skinnende maskiner og mejeristerne i det hvide arbejdstøj står klart for mig”, fortæller Gisle, hvis interesse for mælk og mejeribrug blev ikke mindre, som årene gik.

Dagen efter, han blev færdig med sin realeksamen, startede han nemlig som lærling på Them Mejeri og var dermed officielt i gang med sin karriere inden for mejeriverden.

Danmarks yngste mejeribestyrer

Gisle blev udlært mejerist og ansat på Ans Mejeri i starten af 80’erne, og der gik ikke mange år, før han fik sin første stilling som mejeribestyrer – ovenikøbet den yngste af sin slags i Danmark. Omend det var et primitivt liv på mejeriet, var det en god tid, fortæller han:

“Jeg blev mejeribestyrer på Skytsbjerg Andelsmejeri og boede med familien på mejeriet.

Pengene var små – men det var mig, der stod for hele butikken. Både produktion, salg, markedsføring, regnskab osv.”

Hygiejneudfordringer i Madagaskar

Efter et par års “afstikker” til Ørbæk Bryggeri, trak udlandet for første gang i Gisle Nordlund. I 1993 skiftede han derfor den velkendte hverdag i Danmark ud med et ekstremt isoleret liv som direktør for to mejerier på Madagaskar.

“Det var en enormt interessant periode rent fagligt, for vi producerede simpelthen samtlige mejeriprodukter på mejeriet. Men vi boede isoleret i højlandet midt på øen, hvor der intet var. Ingen telefon, radio, tv, postvæsen eller aviser. Når solen gik ned, og generatoren blev slukket, var der bare ro. Men det var en eventyrlig tid for familien på ”The Island time forgot”,” husker Gisle om tiden.

Et af de områder, der særligt var fokus på i Madagaskar, var hygiejnen. Eller manglen på samme, beretter Gisle om:

“Da jeg kom til mejeriet, var der ikke en eneste håndvask. En lille sjov anekdote beskriver nok meget godt situationen; I 1992 blev der i rejseguiden “Lonely Planet” advaret mod at spise lokalt producerede mejerivarer, når man besøgte Madagaskar. Man blev simpelthen syg af dem. I 1995 var guiden blevet opdateret, og i denne udgave bliver lokale mejeriprodukter rost – blandt andet en flødeost med Madagaskar-peber. Så vi fik virkelig vendt skuden, rent hygiejnemæssigt.”

Modvind i Norge

Efter Madagaskar-eventyret var Gisle hurtigt videre til næste udfordring i udlandet. I 1995 blev han mejerichef i Norge for Synnøve Finden Meierier, som skulle startes op som et alternativ til Mejerimonopolet. Og dét faldt ikke i god jord:

“Det var en spændende pionertid! Dog var vi ikke velsete af norske mejerier, som ikke var vant til konkurrencen. Derfor var der heller noget hjælp at hente fra dem eller fra leverandører af udstyr. Og mælkebønderne truede med strejke. Det var værre end at bande i kirken, at der var ansat en dansker som mejeribestyrer. Vi var simpelthen “fjenden” deroppe,” husker Gisle om tiden i Norge.

Missionen i Norge lykkes dog på trods af omgivelsernes modstand. På bare to år gik mejeriet med Gisle Nordlund i spidsen nemlig fra 0 til at være Norges mest producerende ostemejeri. Der kom pludselig konkurrence på markedet, og uden at have så meget som en vareprøve, kom de ind i fire store supermarkedskæder. Gisle kunne dermed vende stolt og tilfreds hjem til Danmark.

Optimering og opdagelsesrejse i Rumænien

Efter en række år som mejeribestyrer på Endrup Mejeri og driftsleder på Uhrenholt – Grøndal Mejeri, blev det atter tid til en udfordring uden for Danmarks grænser. Denne gang hos Nordex Food i Rumænien. Perioden var speciel, da han var alene afsted og både brugte tiden på at optimere mejeriet og udforske landet:

“Jeg var selv afsted og havde derfor meget tid, når jeg ikke var på mejeriet. Derfor brugte jeg al min fritid på at udforske og kortlægge Rumænien. 170.000 km blev det til med udforskning af Rumæniens unikke natur, kultur og historie. Det var sjældent, at jeg sov 10 nætter i den samme seng,” fortæller han om en spændende tid og fortsætter:

“Mange timer blev dog også lagt på mejeriet, hvor der især skulle arbejdes med økonomi, korruption og bureaukrati. Vi havde en periode på mere end fem år uden en eneste sygedag på hele mejeriet. Og det var spændende, at man i lavteknologiske Rumænien kunne producere oste, der fuldt ud kunne være med i konkurrencen mod danske oste.”

For Gisle, som i dag er mejerichef på Grøndal Mejeri, har arbejdsperioderne i udlandet betydet meget – og det har været med til at give ham et andet syn på den danske mejeriverden:

“Det har givet rigtig meget at lære andre kulturer og systemer at kende. I Danmark kan man jo godt sidde og blive lidt imponeret af sig selv. Men rent faktisk er der jo så mange dygtige mennesker rundt omkring i verden,” lyder det – og han tilføjer:

“Når det så er sagt, er jeg også stolt over holdningen i dansk mejeribrug til produktionen af levnedsmidler. Vi laver sunde, naturlige produkter uden noget unødvendigt. Vi bruger teknologien til at lave gode produkter og springer ikke over, hvor gærdet er lavest! Det giver sunde, naturlige mejeriprodukter, vi kan være stolte af.”

CV :