Når Heine Lauritsen fejrer 25-års jubilæum i mejeribranchen den 11. august, er det med både smil og tanke på rejsen, der har ført ham hertil. For selvom det på papiret har været en lige vej fra elev til leder, begyndte rejsen med en tilfældighed – og en god samtale til en fødselsdag.

“Det hele startede faktisk til en 25-års fødselsdag, hvor jeg kom til at sidde ved siden af en arbejdsleder fra Troldhede Mejeri. Vi snakkede lidt, og han nævnte, at de søgte lærlinge. Kort tid efter havde jeg en læreplads,” fortæller Heine.
Dengang havde han netop afsluttet HHX og overvejede kontorarbejde, men muligheden for en erhvervsuddannelse med gode jobudsigter trak. “Det var en investering i, at man havde en uddannelse, der var noget værd, når man var færdig med den.” Og beslutningen viste sig hurtigt at være rigtig.

Et stærkt fællesskab og en god start
Lærepladsen på Troldhede Mejeri blev både et fagligt og socialt vendepunkt. Mange af kollegaerne kendte han i forvejen – fra skole, fritid og fodboldbanen – og stemningen var god.
“Det var en tryg havn at starte i. Vi havde det sjovt og passede vores arbejde – og vi var faktisk en hel flok unge, der startede nogenlunde samtidig,” siger Heine.
Selve skoleopholdet på Dalum Tekniske Skole (nu Kold College) var lærerigt og sjovt, men også lidt hårdt. For kærligheden havde meldt sin ankomst kort før skolestart.
“Jeg havde mødt min kommende kone 14 dage før, jeg skulle starte på skole, så der var noget derhjemme, der trak lidt mere,” siger han med et grin.

Ud i verden – og tilbage igen
Efter uddannelsen blev Heine ansat som mejerist på Troldhede Mejeri, hvor han arbejdede i fem år. Herefter var han 10 år hos en salgsafdeling i Arla, kaldet FMP, og senere et par år i AFI Group Arinco, hvor meget af arbejdet foregik med produktion.
Men da skifteholdsarbejdet begyndte at kollidere med familielivet, tog Heine et modigt spring og forlod Arla for første (og eneste) gang.
“Jeg havde aldrig haft en lederrolle før, men fik muligheden på Kolding Salatfabrik/Flensted. Der var en, der troede på mig, og det åbnede en helt ny verden,” fortæller han.
Gennem syv år som produktions- og pakkerileder på Kolding Salatfabrik/Flensted voksede erfaringen og ansvaret. Især én opgave husker han tydeligt: flytningen af en hel produktion fra Kolding til Skovlund. “Det handlede om planlægning og koordinering – noget jeg stadig bruger meget i dag.”
Selv ser Heine det som en værdifuld erfaring at have været væk fra mejeribranchen i en periode. “Det er sundt at komme ud og opleve, hvordan tingene fungerer andre steder,” siger han – for det er først, når man har prøvet noget andet, at man for alvor forstår, hvor godt man egentlig har det.
Udover erfaring og muligheden for at få en forsmag på rollen som leder tog Heine også værdifulde venskaber med sig fra sin tid på Kolding Salatfabrik/Flensted, som han stadig sætter stor pris på den dag i dag.

Tilbage i Arla med nye øjne og opgaver
I dag er Heine tilbage på Arinco. Denne gang som arbejdsleder med ansvar for to afdelinger og 15 medarbejdere. Her bringer han både sin mejerifaglige viden og sin ledererfaring i spil.
“Min hverdag starter med, at jeg hilser på kollegaer og får et overblik over produktionen det sidste døgn. Og så løser jeg det, der opstår. Dagene kan hurtigt skifte, så det handler om at være omstillingsparat,” fortæller Heine.
Det er netop variationen og det menneskelige samspil, der driver ham. Og med nye produkter og processer i vente ser han frem til at være med til næste udviklingstrin på mejeriet – nemlig når Arinco skal omlægges til at producere valleprotein.

Med blik for mulighederne – og omfavnelse af udfordringer
Heines vej på arbejdsmarkedet har budt på både gode oplevelser og udfordringer – både inden for og uden for mejeristfaget. Den største udfordring kom, da han på sit daværende arbejde hos FMP fik beskeden om, at stedet skulle lukke og flytte til Aarhus. ”Det var som en spand koldt vand i hovedet,” fortæller Heine om den dag.
Nyheden kom som et chok, men som han selv siger “Det er jo bare en udfordring. Noget nyt noget, man skal prøve”. Alt i alt en indstilling, der fortæller meget om Heines tilgang til sit arbejdsliv gennem årene.
Dengang betød det, at Heine og hans kone (der arbejdede på samme mejeri) måtte koordinere hverdagen, så det kunne fungere. Og det gjorde de. “Tit er problemer ikke så store, som man selv gør dem,” knytter Heine til fortællingen og slutter af med at nævne, at i dag er hele fem medlemmer af familien ansat hos Arla – dog i forskellige afdelinger.
Når man spørger Heine, hvad planen er for de næste 10 år, er der ikke noget klart svar.
For selvom Heine har været 25 år på Arla, er han kun 50 år gammel. Og som han selv siger og er et levende bevis på “Der kan ske mange ting på 10 år.“