Fra laborantelev til driftsingeniør

I 1972 blev Jan Knudsen ansat som laborantelev på Solbjerg Mejeri. Her fik han tildelt en god læreplads, hvor han lærte alt om at drifte et mejeri, og det var også her, han for alvor fik øjnene op for, hvad mejeriverden havde at tilbyde.

Derfor var der heller ingen slinger i valsen, da det i 1978 blev besluttet, at mejeriet skulle forflyttes til det topmoderne Nordsjællands Mejeri – og det nye mejeri ville have Jan med i aftalen. De tilbød ham en god stilling, som han ikke kunne afslå, og han blev som 25-årig ansvarlig for den daglige driftkontrol på det helt nye mejeri.

Base i Danmark og inspiration fra udlandet

Gennem hele sin karriere har Jan haft benene solidt plantet i den sjællandske muld. Og det ændrede sig da heller ikke, da han som resultatet af en ny rationalisering flyttede produktionen fra Nordsjællands Mejeri til Slagelse Mejericenter, hvor han endte med at blive i hele 33 år.

Jobbet i Slagelse byder på mange spændende opgaver – denne gang både inden- og udenfor landegrænserne:

”I mine år på Slagelse Mejericenter har jeg nydt godt af rigtig mange gode kollegaer og en ledelse, som har haft fokus på medarbejdernes udvikling, hvilket jeg personligt har draget stor glæde af med mange forskellige specialopgaver i Danmark, men også ved besøg på nogle af vores udenlandske anlæg.”

I 2008 skulle der igen laves større ændringer i virksomheden, og i den forbindelse byttede Jan arbejdsrolle med en kollega og blev udnævnt til driftsingeniør. Denne stilling besidder han stadig i dag, 14 år efter.

Et farvel og tak

Jan har været igennem forskellige stillinger og arbejdspladser, men har altid været en loyal medarbejder, som har fulgt mejeriernes skæbner gennem mange år. Dermed har Jan også oplevet branchens konstante udvikling på tæt hånd i 50 år. Her har han blandt andet erfaret rationaliseringer af danske mejerier, hvor små mejeri måtte lukke og blive opkøbt af store fabrikker.

Denne omskiftelige karriere har ikke slået ham ud, tværtimod. Jan betegner selv sin lange karriere som spændende. Derfor har han i dag også svært ved at give slip. Han er påbegyndt en udfasningsproces, hvor han stille og roligt trapper ned. På denne måde kan han nå at lære fra sig og dele ud af sine mange guldkorn. Dermed, for første gang i 50 år, arbejder han nu kun tre gange om ugen, selvom det trækker i ham at møde op på kontoret hver dag.

Men hvad motiverer en til at arbejde et halvt århundrede i samme branche? Svaret er simpelt for Jan. Det er gode kollegaer, og han fremhæver selv en speciel tak:

”En stor tak til alle kollegaer, der over 50 år har bidraget til, at jeg har fået et sammenhængende arbejdsliv, og har oplevet en masse spændende udvikling i mejeribruget.”