Personportræt

Jørgen Bertelsen: En mejerileder med is i maven

Jørgen Bertelsen har knækket koden. For at opnå succes som mejerileder, skal man turde at gå den ekstra mil både for sit mejeri og sine medarbejdere. Derfor har Jørgen med stor succes også haft lederposten i mange år.

Der er fuld fart på Jørgen Berthelsen. 

Først startede Jørgen på Landbrugsskolen, hvor han ved siden af studiet jonglerede med et sommerjob hos et mejeri. Her blev han for første gang præsenteret for den komplekse videnskab bag osteproduktion, som lynhurtigt faldt i hans smag. Jørgen takkede derfor også ja, da mejeriet tilbød ham en læreplads. 

Hans interesse for osteproduktionen steg, og det samme gjorde Jørgen i graderne. Han blev først afdelingsleder ved Durup Mejeri, og senere blev han mejerileder for Mammen Mejeri. Sideløbende uddannede Jørgen sig også til mejeritekniker og tog en lederuddannelse for at være den bedst mulige leder for sine medarbejdere. 

Kunsten i at være omstillingsparat 

Der er ingen tvivl om, at Jørgen er villig til at gå langt for sit mejeri og medarbejdere. Derfor tager han udfordringerne i stiv arm. 

”Det er ikke altid, at man rammer plet første gang. Man skal være klar over, at når man arbejder på et mejeri, så skal man være omstillingsparat. Det skal man være for at se kundens behov. Det er en lang læringsproces.”

Mejeribranchen er foranderlig og under konstant udvikling. Netop det erfarede Jørgen i 2017, hvor Mammen byggede et mejeri.

Her blev Jørgen stillet overfor en af de største udfordringer som leder. Men på kort tid blev et nyt og bedre mejeri stablet på benene: 

”Der var bump på vejen, men det er en succes, at vi fik det op at køre. Vi startede på bar bund, fordi mejeristerne skulle lære det nye system at kende. Vi gik fra et manuelt system til, at alt blev meget automatiseret. Det krævede meget af personalet – og de tog det i stiv arm.”

På trods af den hårde start, viste det sig at være en god investering. Højnet kvalitet på ostene og en stabilitet i produktionen er bare nogle af de positive resultater, som Jørgen kan takke både det nye mejeri for, men specielt også sine medarbejdere.

Selvom Jørgen og medarbejderne er på plads i det nye mejeri, er roen endnu ikke faldet over Jørgen. Han mener ikke, at man i denne branche kan stoppe med at optimere. Derfor har mejeriet også kastet sig over nye udfordringer med hytteost og specialoste.

Et helt specielt fællesskab

Der er altid fart over feltet i mejeribranchen, men alligevel finder Jørgen en helt speciel ro og stabilitet i fællesskabet. Han betegner de danske mejeriers fællesskab som en lukket kreds, hvor man sammen udveksler viden. Dette specielle og tætte samarbejde på tværs af virksomheder ser man ikke i mange andre brancher. 

”Branchen er ikke så stor mere, så alle kender alle. Vi er gode til på tværs af mejerierne at arbejde og snakke sammen. Dette er en stor styrke!”

CV:

  • 1986 startede på Durup mejeri som ufaglært
  • 1987 gik i lære som mejerist
  • 1989 udlært mejerist
  • 1990 læst til mejeri teknikker
  • 1991 Arbejde på Rødkærsbro mejeri
  • 1992 Arbejde på Durup Mejeri først mejerist, afdelingsleder Lindum ostelager, Driftsleder
  • 2000 Mammen mejeri

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Til dig

hvor end du er

Download vores app her

Copyright ©
2024
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.