Khadra er uddannet Diplomingeniør i Fødevaresikkerhed og -kvalitet fra DTU og er lige nu i gang med den sidste del af uddannelsen til mejeriingeniør på KU. På sit afgangsprojekt hos DTU samarbejdede hun og studiekammeraten Münire Kartal Shahin med en dansk NGO i Tanzania. Og det var her, ideen til at genåbne et containermejeri i byen Longido blev til.

Potentiale i dårlig mælk
I projektet arbejdede de to med at afdække hvor dårlig mælkekvalitet, man kunne bruge til at producere en sikker ost.

For at realisere resultatet rejste de til Longido, og udover gode resultater med osteproduktionen, fandt de to studerende også ud af, at der lå et nedlukket containermejeri i området. Det blev startskuddet til samarbejdet med Mejerifolk Uden Grænser:

“I byen bor masaifolk, der lever under primitive forhold, og hvis vigtigste ejendele er deres kvæg. Så mælken er der – men med ringe mulighed for at opbevare mælken korrekt, skulle vi undersøge, hvad vi kunne gøre med det under de forhold, der nu engang var. Og vi fandt ud af, at der var potentiale.”

Til stor overraskelse for Khadra var der også flere af masaikvinderne i området, der vidste en del om mejeriproduktion. Hun undrede sig, da de fleste er analfabeter og ikke har gået i skole. Det viste sig, at den hollandske NGO, som opførte mejeriet, i sin tid havde sendt en række kvinder til Holland for at lære, hvordan man producerer mejeriprodukter. Kvinderne var decideret specialister i at producere Gouda-oste. 

Hjælp til 2500 masaier 

Mejeriet, som består af to containere, blev opført i 2012 – men lukkede igen allerede i 2014. Med hjælp fra Khadra og Münire kan mælken måske snart flyde i karrene igen, og det vil få afgørende betydning for lokalbefolkningen: 

“Vi tænkte, at det var ligesom at have en guldmine stående; hvis vi kunne få mejeriet op at køre, så kunne det gavne lokalbefolkningen. Kvinderne kunne fx få en fast økonomi ved at sælge mælk til mejeriet og dermed have råd til at sende deres børn i skole. Der er blevet lavet beregninger, og hvis det endelig kommer op at køre, kan det komme omkring 2500 mennesker til gode.”

I følge Khadra er der flere gode grunde til, at containermejeriet kan blive en realitet – og en succes – i andet forsøg:

“Masaikvinderne brænder selv for at få startet mejeriet op igen. Og så er det det helt rigtige sted, projektet er endt, hos Mejerifolk uden Grænser, hvor man har så mange fagfolk i ryggen. Vi har været i kontakt med den NGO, der startede og lukkede mejeriet – og med viden om, hvilke fejl der blev lavet i første omgang, er vi klar til at prøve igen.”

Frivilligt arbejde, der giver værdi

På trods af, at Khadra for tiden har fokus på at få specialet i hus, lægger hun et stort arbejde i det frivillige projekt. Research- og forberedelsesarbejdet er omfattende, og planen er, at hun skal til Tanzania efter sommerferien for at kigge nærmere på forholdene og på, hvordan mejeriet rent praktisk bliver startet op.

Khadra brænder for projektet, og hun er ikke i tvivl om, hvorfor hun vælger at lægge timer i det ved siden af studierne:

“Masaierne er stolte og glade mennesker – med en enormt stor gavmildhed, på trods af at de lever under primitive forhold. At et helt folk i 2023 stadig ikke har adgang til basale ting, fik jeg ondt i hjertet af. Der er meget, der kan gøres for den verden, vi lever i, men kan man være med til at lave bare en lille ændring, der kommer nogen til gavn, er det så vigtigt. Små skridt gør store forskelle.”