Med en godt pakket rygsæk hjemmefra er Steen gjort af det rette stof til at klare sig gennem en ellers evigt foranderlig branche.
Steen blev udlært mejerist i 1987 og videreuddannede sig senere til mejeritekniker i 1990. Derfor besidder han i dag en enorm og bred viden inden for faget, der har sikret ham stillingen som driftsleder på Drøsbro Mejeri. Her bærer Steen det daglige ansvar – lige fra mælken bliver bragt, til osten forlader mejeriet.
Med titlen som driftsleder følger ikke kun stort ansvar, men ofte også store udfordringer. I mejeribranchen handler det om at følge trop. Derfor har Steen også stået over for modernisering af maskiner, nye osteformer og forflyttelse, som har budt på hårde tider.
”Vi skal hele tiden være moderne. Oftest bliver ting nedslidt og ting skal optimeres. Derfor har vi været en tur til Frankrig for få ideer til, hvordan mejeriet kan optimeres og moderniseres. Man er nødt til at trække på enten ens eller andres erfaringer. ”
Når hårdt arbejde betaler sig
Steen besidder dog redskaberne til at bane sig ud af diverse udfordringer, og det har han gjort med bravour. I løbet af sin lange karriere har han modtaget stor anerkendelse – og har blandt andet vundet Danmarks Mesterskabstitler.
Han høje kvalitet og arbejdsmoral blev især tydelig, da Steen begyndte i Mammen i 2003, hvor han var med til at skabe Danmarks helt egen blåskimmelvariant, Danablu. Denne ost er blevet BGB-certificeret og har op til flere gange vundet titlen som årets bedste ost. Og osten og Steen vinder fortsat priser. Så sent som i år vandt de pokalen ved BGB-årsmødet.
Steens arbejde bliver heldigvis ikke kun anerkendt i Danmark, men også uden for landets grænser, hvor hele 90 procent af produktionen sælges til store dele af verden. Danablu bliver både solgt i Japan, Australien, Spanien, USA og Mexico.
En branche med sammenhold
For Steen findes der også en anden stor belønning ved at arbejde i mejeribranchen, nemlig det gode og tætte samarbejde.
”Der er et sammenhold på tværs af mejerierne. Og især i producentforeningen af Danablu og andre Specialoste, hvor vi kan tale om udfordringer. Gode ting og dårlige ting. Man kender mange fra skole og meget andet, og man kan møde gamle venner til udstillinger og møder, hvor man kan diskutere nogle ting og se tilbage. Det er en branche med et godt sammenhold.”
Sammenholdet er også at finde internt, hvor Steen selv fremhæver sine gode kollegaer og et godt team, som sammen arbejder for et godt arbejdsmiljø. Steen er overbevist om, at han ikke kunne have opnået hans succes uden de mange, dygtige kollegaer.
CV:
Download vores app her