01/08/2026

Hanna Tranberg

Site Admin, Arla Foods Taulov Mejeri,

40-års jubilæum

Hanna Tranberg, Site Admin på Taulov Mejeri, kan den 1. august 2026 fejre 40-års jubilæum. Gennem fire årtier har hun været en central og højt værdsat medarbejder, som med stort engagement, loyalitet og hjælpsomhed har sat sit tydelige præg på hverdagen for kollegerne. Hanna er kendt som den, der får tingene til at fungere – fra håndtering af uddannelsesaftaler, tilmeldinger og rejseafregninger til at sikre, at arbejdstøjet altid er rent og tilgængeligt. Hun har en vigtig rolle i de praktiske rammer omkring arbejdspladsen – blandt andet med ansvar for kantineudvalget og rengøringspersonalet, som hun gennem årene har styret med sikker hånd. Med sin evne til at holde overblik og få enderne til at mødes beskrives hun af mange som en ægte blæksprutte. Hanna har tidligere været en del af Kløver Mælk, hvor hun arbejdede som chefsekretær. Herefter blev hun overflyttet til det nybyggede Taulov Mejeri, hvor hun gennem årene har bidraget til en lang række opgaver og projekter – blandt andet som leder på etableringen af et nyt køkken i 2012, et projekt der blev gennemført med stor succes. Mange vil også kende hende som festarrangør og som en principfast, pligtopfyldende og engageret kollega. Privat deler hun interessen for cykling med sin mand og udviser stor kærlighed til børn, børnebørn og hunden. Med 40 års tro tjeneste er Hanna et levende eksempel på den erfaring, stabilitet og dedikation, som betyder meget for Arla Foods i Taulov.
Sarah Beck Andersen, Senior Site Admin, Arla Foods Taulov Mejeri

mejerimedier.dk

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.