26/10/2025

Henrik Jessen

60 år

Henrik Jessen, Interim Senior Site Director på Nr. Vium Mejeri, runder 60 år den 24. oktober 2025. Henriks flotte karriere har ført ham fra Varde til Saudi-Arabien og videre til Polen, Wisconsin, Branderup og Kruså, på rejsens gang har Henrik samlet erfaringer, indsigt og udsyn fra hele verden – altid med mejerifagligheden som omdrejningspunkt. Henrik har haft en lang og alsidig karriere i Arla Foods, hvor især tiden på Branderup Mejeri og som mejerichef i USA har været skelsættende. Han har stået i spidsen for store forandringer, som da Branderup gik fra at producere gul ost til mozzarella, og han har oplevet, hvordan mennesker – uanset kultur – deler de samme værdier. Henrik brænder for det danske mejeribrug, som han beskriver som en stor familie med stærke netværk og høj faglighed. Han fremhæver medarbejdernes dygtighed og engagement som nøglen til succes med et sikkert arbejdsmiljø, høj kvalitet og en konkurrencedygtig mælkepris. Privat betyder familie og netværk også meget for Henrik. Henrik har både børn og børnebørn, og har i den forbindelse i flere år været aktiv i bestyrelsesregi i Haderslev Svømmeklub. Han er derudover også medlem af bestyrelsen i Foreningen af Mejeriledere & funktionærer i Kreds Syd samt censor på KOLD College. Med fokus på bæredygtighed, sikkerhed og trivsel og med både hoved og hjerte ser Henrik frem til fremtidens udfordringer.
På vegne af Arla Foods ønskes Henrik hjertelig tillykke med 60-års dagen. God vind fremover til dig og dine.
Vice President, Søren Jensen

mejerimedier.dk

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.