Tilbage til oversigten

Ansættelsesretslig rådgiver og forhandler – MejeriForum

Vil du rådgive medlemmer, forhandle løsninger og gøre en forskel for 1.650 medlemmer i mejeribranchen?

Hos MejeriForum søger vi en jurist med solid erfaring inden for ansættelsesret og arbejdsret til en nyoprettet stilling som central rådgiver for medlemmerne af Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer. Du får en vigtig rolle i arbejdet med medlemsrådgivning, forhandling og interessevaretagelse – både i individuelle medlemssager og kollektive arbejdsretlige spørgsmål.

En stilling med faglighed, mennesker og indflydelse
Hos os får du meget mere end et juridisk specialistjob. Du følger ofte sagerne fra den første telefonsamtale med medlemmet til den løsning, der skaber værdi for den enkelte. Stillingen rummer både individuel ansættelsesret i mødet med medlemmerne og kollektiv arbejdsret i dialogen med virksomheder, organisationer og aftaleparter. Vi søger derfor en person, som motiveres af at kombinere jura, relationer og løsninger til gavn for medlemmerne.

Dine opgaver
Som ansættelsesretslig rådgiver og forhandler vil dine opgaver bestå af:

Medlemsrådgivning og sagsbehandling
Du bliver medlemmernes primære kontaktperson i ansættelsesretlige spørgsmål og følger ofte sagerne fra den første henvendelse til den endelige løsning. Disse opgaver er blandt andet:

  • rådgivning om ansættelsesvilkår og ansættelsesretslige spørgsmål, fx ferie, barsel, løn m.v.
  • gennemgang og rådgivning vedrørende ansættelseskontrakter og klausuler.
  • bistand til medlemmer ved opsigelser og organisatoriske ændringer.
  • vurdering af juridiske muligheder og sparring om den bedste løsning i den konkrete situation.
  • koordinering med eksterne rådgivere, fx socialrådgivere, når sager kræver specialiseret indsigt.

Forhandling og interessevaretagelse
Du varetager medlemmernes og foreningernes interesser i dialogen med virksomheder, arbejdsgiverorganisationer, relevante udvalg og netværk. Du kommer blandt andet til at arbejde med forhandling og fortolkning af overenskomster, lokale aftaler og øvrige kollektive arbejdsretlige spørgsmål samt med konkrete forhandlingsforløb, hvor målet er at finde holdbare og pragmatiske løsninger.

Juridisk formidling og organisatoriske opgaver
Du bidrager til, at medlemmerne har adgang til relevant og opdateret viden gennem juridiske vejledninger på foreningernes hjemmesider samt cases og artikler. Du får også en central rolle i at styrke og kvalitetssikre organisationernes GDPR-arbejde og bidrager til arbejdet med de mindre medlemsrettede fonde, som MejeriForum administrerer.

Hvem er du?
Du er jurist med solid erfaring inden for ansættelsesret og arbejdsret, og du brænder for at bruge din faglighed i en medlemsrettet organisation. Du kan have erfaring fra en faglig organisation, en arbejdsgiverorganisation, et advokatkontor eller en intern juridisk funktion. Det er vigtigt for os, at du kan kombinere juridisk faglighed med forståelse for de menneskelige aspekter, der er på spil, når et medlem søger hjælp. Du skal trives i en mindre organisation, hvor opgaverne spænder fra juridisk fordybelse til praktisk medlemsservice.

Vi forestiller os, at du:

  • trives med både rådgivning, forhandling, individuel ansættelsesret og kollektiv arbejdsret.
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar.
  • formidler jura klart og forståeligt.
  • har blik for både regler og relationer.
  • har lyst til at lære mejeribranchen, foreningerne og medlemmernes hverdag grundigt at kende.
  • motiveres af at hjælpe mennesker videre.

Hvem er vi?
MejeriForum er sekretariat for en række organisationer, medier og netværk i den danske mejeriindustri. Vi er otte medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, og vi arbejder tæt sammen i et uformelt miljø med korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar.

De to største organisationer i MejeriForum er Dansk Mejeriingeniør Forening med cirka 450 medlemmer og Foreningen af mejeriledere og funktionærer med cirka 1.200 medlemmer. Samlet repræsenterer organisationerne således omkring 1.650 medlemmer, hvoraf omkring 1.300 er erhvervsaktive.

Hvad får du hos os?

  • en alsidig stilling med stor kontakt til mennesker
  • mulighed for at kombinere jura, forhandling og interessevaretagelse
  • høj grad af selvstændighed og fleksibilitet
  • mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang
  • muligheder for faglig og personlig udvikling
  • løn, pension og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Ansættelsesvilkår

  • Timetal: Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men 30 timer ugentligt kan også komme på tale.
  • Arbejdssted: Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til sekretariatschef Anne-Sofi Christiansen på ac@mejeriforum.dk senest den 31. august. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anne-Sofi Christiansen via vores hovednummer 66 12 40 25.

Læs mere om MejeriForum på www.mejeriforum.dk

Virksomhed
MejeriForum
Lokation
Odense
Jobkategori
Andet
Ansættelsesform
Fuldtid
Fastansættelse
Ønsket erfaring
Ikke angivet
Udgivelsesdato
3. august 2026
Ansøgningsfrist
31. august 2026

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til sekretariatschef Anne-Sofi Christiansen på ac@mejeriforum.dk senest den 31. august 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anne-Sofi Christiansen via vores hovednummer 66 12 40 25.

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende databeskyttelse eller hvordan dine oplysninger vil blive brugt, bedes du kontakte den virksomhed, der er ansvarlig for dette stillingsopslag, på forhånd via e-mail eller gennemgå deres datapolitik for yderligere oplysninger.
mejerimedier.dk

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.