Hver måned udgiver EU kommissionen et nyhedsbrev om fødevaresvindel – og mistankerne herom – over hele verden.
’Efterforskning af forfalsket mælk på mejerianlæg i Italien’. ’Raid på fabrik i Pakistan, hvor kemikalier og vand blandes for at fremstille mælk’. ’Sundhedsmyndighederne i Nevada, USA, advarer mod illegalt salg af råmælk’. Disse og andre historier om fødevaresvindel kan man læse om i den seneste udgave af EU-kommissionens månedlige nyhedsbrev Food Fraud Newsletter, der opsummer artikler om fødevaresvindel fra hele verden.
Det er naturligvis ikke hun historier om svindel med mejeriprodukter. September-udgaven indeholder også historier om en livsfarlig ingrediens i falsk vodka fra Scotland og om beslaglæggelsen af ulovligt bjørnekød i Finland samt andre ’interessante’ historier.
Kommissionen udgiver desuden en månedlig rapport over hvilke typer af produkter og overtrædelser, som er blevet indrapporteret i EU.
Læs nyhedsbrevet HER
foto: Nordwood Themes, Unsplash