Finske Valio overfører produktionen af juice og plantebaserede snack- og madlavningsprodukter fra Helsinki og Turku til Riihimäki – anlæggene i Helsinki og Turku lukkes i de kommende år.
Valios mål med at flytte sin plantebaserede produktionen er at forbedre produktionseffektiviteten og konkurrenceevnen. Det moderne produktionsanlæg i Riihimäki skaber nye muligheder for udvikling af de plantebaserede produktkategorier, hedder det i en pressemeddelelse.
Planen er, at produktionsanlæggene i Helsinki og Turku skal lukke i 2026. Juiceanlæg i Helsinki producerer juice, bær-supper og gløgg, mens anlægget i Turku producerer plantebaserede madlavnings- og snackprodukter. Der er henholdsvis 65 ansatte på juiceanlægget og omkring 25 ansatte i Turku. Det forventes, at 35 nye stillinger blive tilbudt i Riihimäki.
– Valio har i de seneste år stærkt udviklet Riihimäki-anlæggets ekspertise inden for plantebaserede produkter. Planen er at udnytte de moderne produktionsfaciliteter på Riihimäki-anlægget i højere grad i fremstillingen af juice og bær-supper samt plantebaserede snacks og madlavningsprodukter og i udviklingen af disse kategorier,” forklarer Juha Penttilä. Valios koncerndirektør for drift.
Produktleverancer til kunderne vil fortsætte som normalt.
Valio beskæftiger omkring 4.300 personer, hvoraf 3.700 arbejder i Finland. Cirka 430 personer arbejder i øjeblikket på Riihimäki-anlægget.
Læs mere HER