
AP Pension er tilbage som det bedst placerede kommercielle pensionsselskab i Loyalty Groups årlige BrancheIndex Pension.
Mange af Mejerimediers læsere – nemlig medlemmer af FMF og DMF – har deres pensionsopsparing hos AP Pension. Derfor kan det have interesse, at selskabet har generobret topplaceringen blandt de kommercielle pensionsselskaber i Loyalty Groups årlige BrancheIndex Pension.
I undersøgelsen, der er gennemført i slutningen af 2023, bliver danskernes tilfredshed og loyalitet med deres pensionsselskab undersøgt på seks forskellige parametre:
– Produktkvalitet
– Servicekvalitet
– Værdi for pengene
– Tillid og etik
– Image
– Samfundsansvar
AP Pension indtager førstepladsen i fire af de seks parametre. Og på parametrene Produktkvalitet og Servicekvalitet er man meget tæt på førstepladsen, lyder det i en pressemeddelelse. Administrerende direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen, mener blandt andet, at selskabets flotte afkast og store fokus på bæredygtighed er årsag til den flotte placering.
Læs mere HER