15/04/2025

Dragsbæk er tilbage i Økologisk Landsforening

Koncerndirektør Christian Munk øjner et større eksportpotentiale for de økologiske fødevarer.

Dragsbæk-koncernen, som omsætter for over to mia. kr. om året, driver bl.a. mærkerne Naturli og Grønvang Food. De seneste år har koncernen oplevet vækst i økologisalget.

Netop derfor er Dragsbæk nu igen at finde som medlem hos Økologisk Landsforening efter fire års pause – bl.a. ud fra et ønske om at sikre råvareforsyningen til de kommende års vækst.

– Der er et behov for at styrke økologien i Danmark og bidrage aktivt til udviklingen af både markedet og rammevilkårene. Vores medlemskab i Økologisk Landsforening er et naturligt skridt for at understøtte denne dagsorden og sikre, at økologi bliver ved med at være en vækstdriver for erhvervslivet og samfundet generelt, lyder det fra Christian Munk, koncernchef i Dragsbæk ifølge en artikel på Økologisk Nu.

Henrik Lund, som er direktør for den grønne satsning i Dragsbæk, tidligere direktør for Naturli’, samt formand for Plantebranchen, kommer til at spille en central rolle i samarbejdet med Økologisk Landsforening.

– Et større fokus på økologi er centralt for klimaet. Vi skal passe på vores natur og vores drikkevand, og her er økologien bare løsningen. Og det kræver en omlægning. Og så skal vi gøre det mere attraktivt og tilgængeligt for forbrugerne at spise økologisk. Det ser jeg frem til at samarbejde med Økologisk Landsforening om, siger Henrik Lund, som oplyser, at salget af plantebaserede fødevarer hos Naturli’ er vokset de seneste år og bidrager med over halvdelen af omsætningen.

Du kan læse mere om Dragsbæk og deres medlemskab af Økologisk Landsforening her.

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2025
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.