09/01/2024

Hansen Is og Sticks’n’Sushi i internationalt samarbejde

Den enkle danske flødeis bliver en del af de japansk inspirerede retter på sushikædens nye dessertkort i både Danmark, Tyskland og Storbritannien.

– De sidste 12 måneder har været et langt og kreativt innovationsforløb, hvor vi i tæt samarbejde med de to gastronomiske chefer hos Sticks’n’Sushi, har udviklet på, hvordan vi får bragt det bedste af begge verdener i spil. Det har været en enormt lærerig rejse ind i, hvordan dansk smag og håndværk møder de japanske traditioner, som Sticks’n’Sushi mestrer, siger Anders Eibye Hansen, medejer og kommunikationschef i Hansens Is i en pressemeddelelse.  Hansens Is har allerede leveret flødeis til de desserthungrende restaurantgæster, som skal indgå i forskellige kombinationer med drys og saucer med et japansk islæt.

Når Hansens Is bliver en del af dessertkortet på det dansk funderede Sticks’n’Sushi, bliver det også en showcase af, hvad den danske madscene kan, og den danske kvalitetsflødeis får et internationalt udstillingsvindue. Udover den klassiske vaniljeis er der også en surdejsis at finde på menuen, der er lavet på en sirup af overskudssurdejsbrød, der giver isen en smag i nærheden af saltet karamel.

– Vores nye dessertkort har været længe undervejs. Det har været vigtigt for os at finde partnere, der kan levere på kvaliteten og som er klar på at eksperimentere med smagskombinationer og konsistenser, og her leverer Hansens Is et godt lokalt produkt, som har internationalt potentiale, men samtidig viser vores danske rødder som sushi-kæde, siger Anders Kjørup, kommerciel direktør i Sticks’n’Sushi.

Dessertkortet hos Sticks’n’Sushi er opdateret med de iskolde nyheder, og man kan opleve det i både de danske, britiske og tyske restauranter.

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.