
Et kommende fagseminar i Billund stiller skarpt på teknologi, ingredienser og produktion af syv danske specialoste – en kategori i markant vækst.
Hvor specialoste i Danmark tidligere primært var ensbetydende med importerede sydeuropæiske klassikere eller nicher uden for Danbo- og Havarti-kategorien, står mejeribranchen i dag i en helt anden virkelighed. Den danske produktion af specialoste har vokset sig både varieret og volumenmæssigt stærk.
Selvom de klassiske specialoste målt på den samlede mængde udgør en mindre del af mejeriernes samlede produktion, repræsenterer området betydelige volumener, når kategorier som mozzarella og hvide oste medregnes. Det stiller stigende krav til både procesteknologi, fødevaresikkerhed og produktudvikling på mejerierne.
For at gå i dybden med fagligheden og teknologien bag denne udvikling samler Mejeriteknisk Selskab den 24. september branchen til et fagligt seminar i Billund.
Præsident: Vigtigt at værne om den faglige bredde
Mejeriteknisk Selskab ser man seminaret som en oplagt mulighed for at styrke branchens videndeling om en kategori, der kombinerer stærke håndværkstraditioner med moderne procesteknik.
– Specialosteproduktionen har flyttet sig enormt i Danmark over de seneste årtier. Vi har bevæget os fra primært at kigge mod udlandet til selv at levere en utrolig høj faglig standard og mangfoldighed af danske specialoste. Det kræver dog indgående teknologisk viden og styr på både ingredienser og rammevilkår, hvis vi skal fastholde og videreudvikle den position. Derfor er det afgørende, at vi samler fagfolk på tværs af mejerierne til en dybdegående faglig udveksling, udtaler Henrik Kæmpe, præsident i Mejeriteknisk Selskab.
Fra lovgivning og kulturteknologi til konkrete mejericases
Programmet for temadagen er tilrettelagt, så det tager deltagerne igennem hele værdikæden:
Læs mere og tilmeld dig seminaret HER.
Af Maja Løvstrup
Foto: Mejeriteknisk Selskab