01/07/2026

Nordex Food øger omsætningen til 3,3 milliarder – men mælkeoverskud presser indtjeningen

Den nordjyske mejerikoncern kom ud af regnskabsåret med fremgang i omsætningen, men et resultat der ikke levede op til ledelsens egne forventninger. Et overskud af mælk på koncernens mejerier og svagere efterspørgsel på flere eksportmarkeder var blandt årsagerne.

Mejerikoncernen Nordex Food, der har hovedkontor i Dronninglund og driver mejerier i Danmark, Østrig og Rumænien, løftede sidste år omsætningen med over 200 millioner kroner til 3,3 milliarder kroner. Det skriver FødevareWatch.

Fremgangen skyldtes ifølge mediet primært et generelt højt prisniveau på mejeriprodukter globalt. Samtidig fik de høje priser flere forbrugere på eksportmarkederne til at skære ned på osteforbruget eller ændre kostvaner, hvilket ramte selskabets forventninger til salgsmængderne i 2025. Især salget til Mellemøsten har gennem hele året været udfordret omsætningsmæssigt.

Mælkeoverskud og svindelsag belastede regnskabet
De svage salgsmængder faldt sammen med stigende mælkeleverancer til koncernens mejerier, hvilket ifølge FødevareWatch skabte et betydeligt overskud af mælk. Driftsresultatet blev alligevel fordoblet til 30,9 millioner kroner, og bundlinjen endte på et overskud på 10,4 millioner kroner mod et underskud på 7,9 millioner kroner året før. Ledelsen har ifølge mediet betegnet resultatet som utilfredsstillende set i forhold til forventningerne ved årets begyndelse.

Resultatet blev desuden negativt påvirket af en engangsomkostning i forbindelse med en svindelsag i et af koncernens udenlandske salgsselskaber.

Forventer markant bedre resultat i 2026
For 2026 venter Nordex Food et resultat før skat på 40-50 millioner kroner, drevet af øgede salgsvolumener og lavere gennemsnitspriser. Ledelsen peger dog på betydelig usikkerhed som følge af omkostningsinflation og forbrugernes reaktion på fortsat ustabilitet i Mellemøsten. Den nuværende strategiperiode, “Solid25”, er ifølge FødevareWatch blevet forlænget for at styrke virksomhedens udvikling på centrale områder.

Af Maja Løvstrup
Foto: Colourbox

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.