05/02/2025

TINE trimmer osteproduktionen

Det førende norske andelsmejeriselskab TINE investerer over 2 mia. NOK i produktionen af gulost på to mejerier, men lukker samtidig to andre.

Bestyrelsen i TINE har besluttet at investere 2,2 milliarder NOK i osteproduktionen på anlæggene i Verdal og Byrkjelo over de næste 10 år. Samtidig er det besluttet at nedlægge mejerierne i Ørsta og Tresfjord inden for en periode på 3 – 7 år.

TINE har i øjeblikket en overkapacitet på 30 procent i produktionen af gulost. For at sikre en mere robust og effektiv produktion de kommende år, tager man nu mejeriets kapacitet og struktur op til revision.

– TINE investerer massivt i fremtidens produktion af gulost, fordi vi ønsker at forblive et stærkt og konkurrencedygtigt brand i årene fremover. Samtidig må vi træffe svære beslutninger, og koncernbestyrelsen har vedtaget at lukke anlæggene i Ørsta og Tresfjord. Det er nødvendigt for at styrke industriens effektivitet og sikre et bæredygtigt økonomisk grundlag for 7700 mælkeproducenter i hele landet – i mødet med import og stigende konkurrence på det norske mejerimarked, siger bestyrelsesformand i TINE, Marit Haugen,

Derudover skal der gennemføres en yderligere udredning af blok-osteproduktionen på mejerierne i Elnesvågen og Sømna. Og endelig iværksættes en særskilt analyse af den optimale anvendelse af mælk i Nordland, baseret på logistikovervejelser og sårbarhedsanalyser. Dette inkluderer en vurdering af anlægget i Sandnessjøen.

– Verden forandrer sig, og geopolitisk uro skaber usikkerhed omkring handel og toldregler. Det er vigtigt, at vi får en grundig forståelse af, hvordan dette kan påvirke os fremover. Udredningen vil give os et bedre beslutningsgrundlag for at tilpasse TINEs fremtidige anlægsstruktur i et stadigt mere komplekst marked. Vores mål er at være bedst muligt rustet til at træffe langsigtede beslutninger for norsk mælkeproduktion, industri og forbrugere, understreger koncernchef i TINE, Ann-Beth Freuchen.

Læs pressemeddelelse HER

Foto: TINE

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2025
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.