07/08/2026

Vinderne af Mejerimediers sommerkonkurrence er fundet

Årets sommerkonkurrence er afsluttet, og de to vindere af et gavekort til Arla Unika på 500 kr. er nu fundet.

Temaet for årets konkurrence var “Skæg med mælk”. Med afsæt i det meget omtalte begreb mælkeskæg inviterede vi vores læsere til at lege med ordene og dele billeder, hvor mejeriprodukter indgik i skønne, sjove eller kreative sommerøjeblikke.

Vi modtog en række fantasifulde bidrag – fra isspisende katte og kreative osteanretninger til sommerretter, mælkeskæg og lækre desserter.

Valget er faldet på to meget forskellige bidrag.

Det ene vinderbillede er Jytte Thomsens kreative fortolkning af et spejlæg, hvor yoghurt og en halv dåsefersken er blevet til barnebarnets yndlings-“spejlæg”. Et enkelt, finurligt og charmerende billede, som på bedste vis leger med både mejeriprodukter og konkurrencens tema.

Den anden vinder er Anette Larsen, som med sit billede af en ost på vej til at få lidt røgsmag viser, at mejeriglæde også kan handle om håndværk, passion og gode smagsoplevelser.

Stort tillykke til de to vindere – og tusind tak til alle, der deltog og delte deres sommerøjeblikke med os.

Alle de indsendte billeder kan ses HER.

Af Maja Løvstrup:
Fotos: Jytte Thomsen (t.v.) og Anette Larsen (t.h)

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.