
Vi er endnu engang dykket i arkiverne og har fundet en interessant artikel fra år 2000, hvor Mejeriforeningens daværende informationschef gør status over 1990’ernes store forandringer – og kaster et blik fremad mod det nye årtusind.
Læs med og få indblik i de forventninger, håb og udfordringer, som prægede mejeribranchen ved årtusindskiftet – og se, hvad der har holdt stik.
Fra artiklen:
“Det har været interessant på nærmeste hold at følge foreningens udvikling fra nærmest at have enevældig status til i dag at være en overvejende servicepræget og frem for alt medlemsstyret virksomhed, hvor opgaverne nu løses i et tæt samarbejde og samspil med mejerierne, og meget ofte på opdrag af disse.
Det virker, som om der for nærværende er fundet en fornuftig balance mellem de aktiviteter, Mejeriforeningen skal varetage, og hvad det er op til mejerierne at tage vare på. Det er ikke ensbetydende med, at der nu er fundet den endelige og optimale løsning. Intet er statisk, slet ikke i mejeribruget, med udsigten nu til dannelsen af Europas foreløbig største mejeriselskab her i Skandinavien. Det vil også kunne mærkes i Mejeriforeningens dagligdag.”
Læs hele artiklen HER