Arla Foods Ingredients (AFI) har lanceret en ny kampagne for at inspirere mejeriproducenter til at skabe innovative produkter med højt proteinindhold.
Mere end hver fjerde forbruger på verdensplan siger, at protein er det vigtigste næringsstof. Det fremgår – ifølge Arla Foods Ingredients – af en ny undersøgelse fra Innova Market Insights.
– Trenden med højt proteinindhold er stærkere end nogensinde, og den udvikler sig fortsat. Forbrugerne ønsker nu proteiner af høj kvalitet, og de vil have dem i attraktive produkter. Vores mål er at gøre det så nemt som muligt for producenter at opfylde dette dobbelte behov. Kampagnen ‘Go High in Protein’ viser, hvordan vores Nutrilac® ProteinBoost-løsninger kan overvinde tekniske udfordringer og skabe mejeriprodukter med højt proteinindhold, der skiller sig ud i et stadigt mere overfyldt marked, siger Claus Bukbjerg Andersen, Senior Category Manager hos Arla Foods Ingredients
Kampagnen ‘Go High in Protein’ præsenterer Arla Foods Ingredients serie af mikropartikulerede valleproteiner, kaldet Nutrilac® ProteinBoost, der er rig på alle essentielle aminosyrer. Kampagnen viser, hvordan de kan bruges til at skabe mejeriprodukter med højt proteinindhold, der har en tiltalende smag og tekstur.
I centrum for kampagnen er et nyt virtuelt proteinseminar med præsentationer fra ekspertoplægsholdere og en quiz ‘Test din proteinkundskab’.
Læs mere om det virtuelle proteinseminar og AFI-kampagnen HER