Ny fodertilgang udfordrer den dominerende metanløsning i mælkeproduktionen, netop som producenter står over for en afgørende beslutning i 2026.
En engelsk fodervirksomhed forsøger at udfordre den nuværende tilgang til metanreduktion i mælkeproduktionen med en alternativ metode baseret på fedtsyrer. Det skriver Maskinbladet.
I dag er Bovaer det centrale værktøj i Danmark og store dele af Europa, fordi effekten kan dokumenteres direkte og dermed indpasses i de gældende klima- og reguleringssystemer. Men alternative løsninger er på vej.
Den engelske fodervirksomhed Ufac arbejder med oliebaserede fodertilskud, som ifølge virksomheden reducerer metan indirekte ved at forbedre foderudnyttelsen.
– Vores tilgang er ikke at ændre mikrobiologien i vommen, men at forbedre den samlede udnyttelse af foderet. Dermed reduceres metanudledningen indirekte, siger teknisk chef Mark Townsend ifølge Maskinbladet.
Dokumentation bliver afgørende
Hvor Bovaer virker ved direkte at hæmme metandannelsen, bygger alternative løsninger på en mere indirekte effekt. Det gør dokumentation til en afgørende barriere.
Ifølge Maskinbladet efterspørger myndigheder og rådgivere data fra danske forhold, før nye løsninger kan indgå i de nationale klimaberegninger.
Ufac er i gang med at indsamle data fra danske besætninger i samarbejde med blandt andre 3S og Vestjyllands Andel. De foreløbige resultater er delt med forskere ved Aarhus Universitets afdeling i Foulum, som viser interesse for projektet, men resultater fra udlandet har begrænset værdi i dansk sammenhæng.
Afgørende deadline i 2026
Den 1. oktober 2026 skal danske mælkeproducenter forny deres aftaler om brug af Bovaer. Det kan åbne for alternative løsninger – hvis de når at dokumentere deres effekt inden da.
– Men uden tilstrækkelig dokumentation risikerer det at blive ved potentialet, siger salgschef Daniel Day fra Ufac ifølge Maskinbladet.
Perspektiv for mejeribranchen
Ifølge Maskinbladet kan fedtbaserede fodertilgange også påvirke mælkens sammensætning, herunder fedtsyreprofilen. Hvis mejerier i fremtiden begynder at tillægge denne type kvalitet større værdi, kan det ændre incitamenterne i værdikæden.
Indtil videre er det dog dokumentation – og ikke potentiale – der afgør, hvilke løsninger der får fodfæste i den danske mælkeproduktion.
Af Maja Løvstrup
Kilde: Maskinbladet
Foto: Zhao Yangjun, Unsplash
