
Forbruget af mælk på skolerne falder med en tredjedel, hvis de smagstilsatte udelades. Og det er ikke godt for børnesundheden, vurderer USDA.
USDA (United States Department of Agriculture) har vedtaget nye standarder for skolemad og mælk i de amerikanske skoler. Dette omfatter bl.a. krav om mindre salt og sukker i en række basisprodukter. Det gælder også mejeriprodukter, hvor eksempelvis saltindhold i ost skal reduceres og sukkerindhold i yoghurt ligeså.
Amerikanerne overvejede også at udfase smagstilsat mælk (chokolade, vanille, jordbær etc.), men valgte at fastholde denne mulighed.
National Milk Producers Federation (NMPF) kunne således i en undersøgelse dokumentere et samlet fald på 37,4% i mælkforbruget uden aromatiseret mælk i programmet, idet man understreger, at mælk med smag ’tilbyder de samme 13 essentielle næringsstoffer som et glas mælk uden smag’ ville give, og er en kilde til calcium, kalium og D-vitamin hos små børn. Den generelle tilslutning til skolemadsordninger faldt ligeledes (7 pct.), hvis den smagstilsatte mælk blev taget ud af ordningen.
Læs mere om amerikansk skolemælk og mad på Dairy Reporter HER
Foto: Colourbox