Arla flag
30/06/2026

Arla hæver mælkeprisen fra juli

Arla Foods hæver acontoprisen for konventionel og økologisk mælk med 11,2 øre pr. kg fra juli 2026. Stigningen understøttes af stabile forhold på de globale råvaremarkeder.

Arla Foods varsler en prisstigning på 11,2 øre pr. kg (1,5 eurocent pr. kg) for både konventionel og økologisk mælk gældende fra juli 2026.

Med stigningen vil Arlas acontopris for konventionel mælk af bedste kvalitet – baseret på Non-GM foder, FarmAhead™ Check, FarmAhead™ Tillæg samt vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud – nå op på 313,6 øre pr. kg. For økologisk mælk vil den tilsvarende acontopris være 437,8 øre pr. kg. Arlas mælkepris for økologisk mælk i Centraleuropa og UK er uændret.

Den kvartalsvise valutakursregulering bidrager positivt med 0,2 øre pr. kg.

Stabile markeder som baggrund
Arla peger på en række markedsforhold som baggrund for prisbevægelsen. Den globale mælkeforsyning stabiliseres på et højt niveau med rigeligt udbud på tværs af Europa, priserne i detailhandlen stabiliseres, og priserne på de globale råvaremarkeder er generelt stabile.

Mælkeproduktionen i EU27+UK steg med 2,9 procent i april – en afmatning i forhold til marts – mens den komponentjusterede produktion steg med 3,7 procent. Væksten er ifølge Arla ved at aftage som følge af aftagende skift i kælvninger, svagere marginer og sværere sammenligningsgrundlag.

På oste- og mælkepulvermarkederne er stemningen fortsat afdæmpet. De europæiske ostemarkeder viser en svag udvikling, og priserne på mælkepulver er faldet de seneste uger under pres fra svagere efterspørgsel fra Mellemøsten og høj global produktion. Smørmarkederne i Europa og USA er ligeledes under pres fra sæsonmæssigt højt udbud.

I Oceanien understøttes smør- og AMF-priserne af en presset forsyningssituation ved sæsonens afslutning og solid efterspørgsel fra Sydøstasien. Arla vurderer dog, at dette snarere er et regionalt fænomen end et tegn på et bredere opsving på de globale smørmarkeder.

Af Maja Løvstrup
Kilde: Arla Foods
Foto: Arla Foods

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.