
Økonomisk tilbageslag i Bangladesh tvinger Arla til at satse på nye markeder, forklarer Simon Stevens til Fødevarewatch.
Bangladesh har i en årrække været et af Arlas lovende vækstmarkeder i Asien, hvor man har solgt store mængder mælkepulver. Derfor har markedet haft en position som et af Arlas nøglemarkeder i Asien. Nu har økonomien i Bangladesh imidlertid fået et alvorligt knæk efter galoperende inflation og fald i valutakursen, hvilket betyder et markant fald i salget af udenlandske produkter.
Overfor Fødevarewatch erkender Simon Stevens (foto), som har ansvaret for Arlas eksportmarkeder udenfor Europa, at Bangladesh har fyldt lidt for meget i den asiatiske strategi. Og at man fremadrettet vil skrue op for salgsaktiviteterne på andre markeder som eksempelvis Fillippinerne, Malaysia, Singapore og Japan, hvor Arlas salg af ost i Puck-serien, Lurpak og kaffeprodukter allerede har fornuftig position.
Læs hele artiklen på Fødevarewatch HER (kræver abonnement).