17/04/2024

Arla-laboranter fortsætter strejken onsdag

Onsdag morgen er de strejkende på ni Arla-anlæg ikke vendt tilbage til arbejde, hvilket udløser en bod. Laboratorieopgaver er håndteret, så produktionen fortsætter uændret, oplyser Arla.

De 144 laboranter og logistikassistenterne ansat ved ni forskellige produktionsanlæg, hhv. Danmark Protein (foto) og Arinco i Nr. Vium, Hoco i Holstebro og Rødkærsbro Mejeri, Bislev og AKAFA i Nordjylland, Taulov ved Fredericia, Esbjerg  Mejeri samt Arla Foods Ingredients Innovation Centre har onsdag morgen besluttet at fortsætte strejken. Det oplyser Arla onsdag kl. 9.00. Konflikten drejer sig om en lønstigning på 722 kroner, som de strejkende vurderer modregnes i personlige tillæg, hvilket Arla ikke er enig i. Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation konstaterede på et fællesmøde tirsdag, at arbejdsnedlæggelsen anses som overenskomststridig. Derfor pålægges medarbejderne en bod på 56 kr. pr. time, ligesom de ikke modtager løn for de berørte timer. Dette er en realitet onsdag morgen, hvor man kunne have genoptaget arbejdet og undgået boden fra mandag morgen.

Pressemedarbejder Jonas Barfoed forklarer, at man indtil videre er lykkedes med at løse laboratorieopgaverne med alternative modeller, så produktionen ikke berøres af strejken. Han ønsker ikke at uddybe hvordan.

Hvis arbejdet ikke genoptages torsdag, forelægges sagen Arbejdsretten.

Læs mere om konflikten HER

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.