17/12/2024

Arla stopper produktionen af økologisk babymad

Arla udmelder brandet Baby&Me Organic af det danske marked i 2025, fordi produktionen af modermælkserstatning flyttes til Frankrig.

Beslutningen om at trække Baby&Me fra det danske marked skyldes, at Arlas produktion af modermælkserstatning flyttes til Frankrig. Dette betyder, at Baby&Me ikke længere kan mærkes med det danske mærke for Økologi og vil heller ikke produceres på dansk mælk. Uden denne unikke position for brandet er der ikke længere grundlag for Baby&Me på det danske marked. Det skriver Arla på sin hjemmeside.

Allerede i august meddelte Arla, at man vil stoppe produktionen af modermælkserstatning i Vestjyske Videbæk. I en pressemeddelelse dengang skrev Arla, at de to fabrikker – Danmark Protein og Arinco i Videbæk – fremover i endnu højere grad skal koncentreres mod vækst for mejerikoncernens lukrative ingrediensforretning, Arla Foods Ingredients (AFI).

Arla har indgået et strategisk samarbejde med det franske mejeriselskab Sodiaal, som betyder, at babyprodukter (Early Life Nutrition) fremover skal produceres i Frankrig. Men det gælder som nævnt ikke i det økologiske mærke Baby&Me Organic. Både grødprodukterne, modermælkserstatning og tilskudsblanding vil udgå fra januar. Herefter stopper produktionen.

Læs mere HER

Foto:  lucy Wolski, Unsplash

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.