Arla Foods har annonceret et forslag om at investere 800 millioner kroner i mejeriet i Lockerbie, Skotland. Samtidig nedlægges mejeriet i Settle.
Med en investering på 800 millioner kroner lægger Arla op til at skabe et kompetencecenter for UHT- og laktosefri mælk på mejeriet i Lockerbie, Skotland. I forbindelse med investeringsforslaget siger David Boulanger, koncerndirektør og ansvarlig for Arlas forsyningskæde:
- Vi har valgt Lockerbie som et fremtidigt UHT-kompetencecenter i Storbritannien, da det giver os mulighed for at opnå stordriftsfordele, forbedre effektiviseringen og styrke vores modstandsdygtighed. Desuden ligger det tæt på en stor mælkepulje, hvilket giver nogle yderligere bæredygtighedsfordele. Den nye investering vil gøre det muligt for os at øge produktionskompetencen inden for UHT- og laktosefri-teknologier og støtte yderligere vækst med vores strategiske kunder i Storbritannien.
Hvis investeringen gennemføres som planlagt, vil det få konsekvenser for to andre mejerier i Storbritannien. Ikke mindst for mejeriet i Settle i Yorkshire, som foreslås lukket.
- Investeringen i Lockerbie indebærer, at vi foreslår at flytte en del af produktionen fra andre anlæg i Storbritannien, og som følge heraf vil det potentielt påvirke nogle af vores kollegaer i Stourton og Settle. Hos Arla gør vi alt for at støtte alle medarbejdere gennem perioder med forandring, og vi forstår, at dette vil være en tid med usikkerhed for alle, der arbejder på de to mejerier. Vi indleder nu en konsultationsperiode med alle kolleger, der er berørt af disse forslag, siger David Boulanger
Læs mere HER
Foto: Arla