24/09/2025

Banebrydende projekt forvandler CO₂ til fødevarer

Et konsortium, der arbejder på at omdanne CO₂ til fødevarer, går nu ind i en ny fase, hvor egentlige fødevareprototyper udvikles og testes. Initiativet finansieres af Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden.

Siden 2023 har et konsortium af forskningsinstitutioner og private virksomheder arbejdet med en radikalt ny tilgang til fødevareproduktion, hvor sukker i fermenteringsprocesser kan erstattes af CO₂-baseret acetat. Princippet bygger på naturlige processer, der kan skaleres til en økonomisk bæredygtig produktion af næringsrig mad – uden brug af landbrugsjord. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden, der sammen med Gates Foundation finansierer projektet med 162,2 mio. kr. over de næste to år.

– Da konsortiet begyndte sit arbejde, virkede fødevarer fremstillet af CO₂ som noget taget ud af en science fiction-film. Inden for de næste to år kan vi forvente at se egentlige fødevareprototyper, som skal testes af forbrugere. Konsortiet viser, hvad vi kan opnå med biosolutions, når forskere og virksomheder forener deres styrker og arbejder mod et fælles mål, siger Claus Felby, Vice President, Agri-Food hos Novo Nordisk Fonden.

I anden fase vil konsortiet fokusere på at optimere og skalere teknologierne samt udvikle og teste fødevareprototyper.

Den nye fase udvider partnerkredsen med nye ekspertiser til at supplere den teknologiske platform.:

  • En af Danmarks styrker er evnen til at bygge bro mellem forskning, industri og gastronomi. Det gør os til et ideelt testland for nye teknologier som denne, hvor vi kan bruge CO₂ som råvare til fremtidens fødevarer. Her kan vi udvikle og afprøve prototyper i tæt samspil med både forskere, virksomheder og kokke – og herefter udbrede løsningerne til resten af verden, siger Claus Felby.

Resultater fra fase 1:

  • Udvikling af mikrobielle stammer, der vokser på 100 % acetat og indeholder mere end 40 % protein.
  • Opførelse af pilotfaciliteter på Aarhus Universitet til acetatproduktion.
  • Identifikation af centrale omkostningskilder: elektricitet og infrastruktur.

Læs mere om konsortiets resultater og planer HER

Foto: Vije Vijendranath, Unsplash

A LWM

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.